Crystal Antlers

Af alle de – ellers ikke særligt nært beslægtede – ‘Crystal’-bands der dukkede op i 2008, var Antlers nok dem der fik mindst opmærksomhed. Måske skyldtes det, at deres svært definerbare blanding af psychrock og skramlet amerikanerpunk ikke var helt nok af hverken det ene eller andet til at ramme nævnte segmenter. Ufortrødent er de dog nu klar med ‘Two-Way Mirror’, som er opfølgeren til den udmærkede ‘Tentacles’.

Her fortsætter de i samme spor med højt tempo garage-agtig vokal og minder i deres mest melodiske hjørne om Black Lips. Den øretæveindbydende ‘Seance’ er et ganske muntert bekendtskab, ligesom titelnummeret også bider sig fast med sin rebelske surfer-vibe. I det hele taget er der noget udpræget californisk over bandet fra Long Beach og deres konstante clash mellem punk og de mere flippede inspirationskilder. Mest interessant er Crystal Antlers dog, når eksperimenterne, som på den prog-agtige ‘By the Sawkill’, giver associationer til And You Will Know Us By the Trail of Dead med de avancerede temposkift og den lidt ildevarslende stemning.

Albummets sidste to numre er mere afdæmpede, som en sløv koger, efter en LSD-rus på stranden og specielt ‘Dog Days’ med en Neil Young-agtig guitar-solo er værd at fortabe sig i. Selv om pladen til tider stritter i lidt for mange retninger, er ‘Two-Way Mirror’ en interessant og original genre-bastard.