Malk De Koijn – køber stadig slik til den gamle pris

  • Print
Kunstner
Malk de Koijn
Titel
Toback to the Fromtime
Selskab
Target

»Der var engang en mand fra Peru / Han faldt i søvn i sin Renault/ Han drømte om Venus/ Og trak i sin penus/ Og vågned' op med creme i sin klo / Malk’s toback«. Jo, Danmarks uden sammenligning mest originale rapgruppe er tilbage. Men Geolo G, Tue Track og Blæs Bukki er ikke bare tilbage, de er også tilbage i overraskende topform, og med deres tredje album har de begået et suverænt comeback, som lever op til alle de forventninger, man som hardcorefan af gruppens sprogjonglerende, humoristiske og beatmuterende univers kunne have. Overhovedet.

Læs også: Lyt til Malk de Koijn 'Weekend Kriger'


Trioen lægger fra land med fire benhårde tracks, der uden problemer tåler sammenligning med de bedste numre fra gruppens to foregående album. Her er tunge, aggressive beats, håndklap, stramme synths, et tæskecool guitarriff på '5-Øres ting' og tonsvis af musikalske referencer til den old school-hiphophistorie, som de tre medlemmer er vokset op med.

Midtvejs falder intensiteten, og selv om numre som 'En gang' og 'Sjabang' besidder en doven og chillet charme, så er det først med det iørefaldende happy-rap-nummer 'Jan's Break' at albummet for alvor kommer tilbage på sporet. Herfra er det ren sejrsgang med den MC Einar-parodierende 'Weekendkriger' og kærlighedsrap på clubhittet 'Pige, girl'.

Læs også: Her er 10 ting du ikke vidste om Malk De Koijn


Og nu bliver jeg snart nødt til at citere noget igen, for let's face it, Malk De Koijn er først og fremmest elsket og hyldet for deres tekster, der denne gang er mindre rablende og lettere at forstå og blandt andet veksler mellem ungdomsminder (»Samler klistermærker, lytter til rap og spiser koldskål, pjækker fra skole, knækker mit hoved med spørgsmål«) og god gammeldags blær (»Vi køber slik til den gamle pris, for vi er heldig, frikkadeldig, lemfældig, hælder kaffe op og putter mælk i«).

Man skraldgriner albummet igennem, vipper nakken til de kontante og nærmest klassiske beats og forundres over, at Malk De Koijn har gjort det igen.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Sebastian Huus

Kan det passe at de har samplet Shocking Blue's nummer "Love Buzz" på 5-øres ting?

Love Buzz: www.youtube.com/watch?v=0sg...

Jesper Fuglevig

Dette er årets danske hip hop udgivelse, nu skal der dykkes laaaaaangt ned i universet og nyde det... Og jeg vil da anbefale alle andre at gøre det samme - Malk is back


Niels Fregerslev

Uden tvivl 6 stjerner værd. Tue har virkelig lavet nogle overdrevede, unikke og aggressive beats; til tider melodiløst, men på ingen måde overhovedet ment på en negativ måde. Pladen er jo ligefrem en gave til dansk musik, dansk sprog og dansk hip hop, ikke mindst. Pladens svageste track er helt klart første singlen "Toback To The Fromtime", hvilket på ingen måde er et dårligt nummer.


Nikolaj Knudsen

Hold kæft, hvor er det her sprødt. Malk is back!


Hani Abildskov

stort


Niki Ranch Nielsen

Sebastian! havde fuldstændig samme flashback - bortset fra at jeg er så naiv, at jeg rent faktisk troede, Nirvana havde lavet "Love Buzz" - ellers: Fuldkommen fabelagtigt album.

Jens Grelck

Selvom 'En gang' og 'Sjabang' "besidder en doven og chillet charme" samt, at pladen i følge anmelderen først "kommer tilbage på sporet" efter disse, har jeg det på stik modsatte måde. Denne festglade anmelder har for mig at se en lidt for stor glæde for sjov og ballade og mindre eftertænksomhed og, som jeg selvfølgelig også tydeligt kan se på disse to ovennævnte tracks. Disse to tracks er de absolut bedste på pladen og kan sagtens måle sig med de foregående tracks på 'Sneglzilla' og 'Smashhit in Aberdeen'. På de to ovennævnte tracks og bl.a. 'Weekendkriger' synes jeg at se sjælden destilleret form for hip-hop, der indenfor kommende dansk hip-hop kultur måske kunne blive pragteksemplariske. Der er utvivlsomt så mange lag og sjove indslag, at man har svært ved ikke at rykke med. 'Pige, Girl' er nok bunden synes jeg, selvom bunden i denne liga også er af høj kvalitet.


Jens Grelck

*synes jeg at se en

Frederik

Hej, vi hedder Kalk de Moijn! Velkommen til Spotify! Du kan høre vores nye plade Toback to Megalomania, hvis du klikker på banneret.

Andreas Elbke Mortensen

Kongealbum!


Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05