Washed Out – smuk sanseåbenbaring

Det med at tage nye billeder for så at manipulere dem retro og lo-fi med et redigeringsprogram er et sjovt fænomen. Hvor populærkulturens dyrkelse af vintage-æstetik kommer fra er et godt spørgsmål, men den har i hvert fald også fundet vej ind i musikken.

Når man hører Washed Outs debutalbum, som låner en hel del fra 80'ernes synthpop-skattekammer, er det lidt som at træde ind i et slidt fotografi af en sommeraften, hvor man bliver fanget i et hypnotisk spind af sommerminder og retronostalgi. Mangler du sommerens chillout-soundtrack, og lider du af akut mangel på musikalsk D-vitamin, så tag et skud af albummet.

Washed Out er amerikaneren Ernest Greenes soloprojekt. Genremæssigt surfer han på chillwave-tsunamien fra 2009, der havde Toro Y Moi og Neon Indian som galionsfigurer. Allerede på albumåbneren 'Eyes Be Closed' får man en mindre sanseåbenbaring, når brede flakkende synths hægtes på et dovent sommerbeat, imens Greenes monotone og drømmende vokal tilsat atmosfærisk rumklang udånder: »Your words feel cold tonight«. Det sommerbrise-lette nummer ‘Amor Fati’ får med sin dance-inspirerede opbygning og sine kinddansende synths Washed Out til at lyde som spanske Deloreans mere indadvendte og shoegazede lillebror.

Ernest Greene viser dog også diversitet på det smukke nummer 'A Dedication', hvor han går mere minimalistisk til værks og nedbarberer synth-fladerne til fordel for klaver og vokal. Og Washed Out er i den grad leveringsdygtig, hvis du mangler musikken, der kan forene sanselighed, synth og sommer.