Larsen & Furious Jane – fortsat intet at være rasende over

  • Print
Kunstner
Larsen & Furious Jane
Titel
Dolly
Selskab
Momowave

Man kan ikke beskylde århusianske Larsen & Furious Jane for at være allemandseje her i kongeriget, men Torsten Larsen og co.’s bankkonti ville bugne, hvis gode anmeldelser og kritikersucces blev honoreret i kroner og ører. Sådan er verden desværre ikke indrettet, og det til trods for, at århusianerne med 'Dolly' har søsat deres fjerde smækre alternative rockskive i streg.

Noget af mørket og sortsynet fra gruppens forrige mesterværk 'Zen Sucker' lader øjensynligt til at være lagt en smule på hylden her, til fordel for et mere varieret og knudret musikalsk udtryk, der ved første møde stritter i mange retninger. Det resulterer i, at 'Dolly' både er orkesterets bredest favnende og umiddelbart sværest tilgængelige udgivelse til dato. Den tålmodige lytter vil dog blive rigt belønnet, hvis albummet gives tid til at vokse, da melodierne langsomt men stødt vil folde sig ud i fornemt flor.

Indlemmelsen af Messy Shelters-ankermand Mikkel Bolding i lineup’et har resulteret i en mere udtalt brug af elektronik end på bandets tidligere udgivelser, men som det for eksempel fremgår af den sitrende, boblende og langsomt voksende åbner 'Living the Dream', så inkorporeres de elektroniske virkemidler sikkert og effektivt i det samlede lydbillede.

Hvad enten der er tale om guitardreven alt. rock som på 'Bottomfeeder', minimalistisk spøgelsespop som på den vævende 'Out of Pocket', eller sørgmodigt klaverbokseri på 'Sunlight', er fællesnævneren det høje ambitionsniveau, som præger samtlige 11 kompositioner. Larsen og kumpanerne har kreeret en seriøs kandidat til årets bedste danske album, og Jane har fortsat absolut intet at være rasende over. Nu må gennembruddet da komme!


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Ulrich

Rørende enig. Sidder og rålytter den nu. Velkommen tilbage, Torsten & Co!

Nicolai Brenøe-Jensen

Ikke helt på niveau med deres forrige udspil, men stadig anbefalelsesværdig! Numre som Living the Dream, Window Shopping og Density er fantastiske!


Maagaard

Jeg er helt solgt! Har endnu ikke fået fat i Zen Sucker, men Dolly har virkelig nogle gode melodier. Living The Dreams orgel og bragende lyd samt In The Surfs lo-fi viser virkelig hvor bredt Larsen & The Furious Jane favner i deres udtryk, men stadig har de deres eget udtryk i musikken. Window Shopping er også et sublimt nummer.


Jeppe Berg

Sublimt!!


Adam

Albummet kan hentes fra bandets egen hjemmeside, her: http://www.momowave.org/main.php

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05