The Noise Revival Orchestra – den gode popsang

I afdelingen for misvisende bandnavne finder vi amerikanske The Noise Revival Orchestra, der anført af Nathan Felix spiller en type blød kammerpop, som absolut ikke støjer, men går efter det flotte og skønne. Siden 2006 har orkestret skiftet besætning et par gange og har på et tidspunkt talt hele 25 medlemmer, men på denne ep er de otte. Man er dog ikke i tvivl om, at det er Felix, der tidligere har deltaget i en sangskrivnings workshop på Spot, og som på bandets igangværende Europa turne har som målsætning at samarbejde med musikere fra hvert enkelt land, der styrer showet.

Hans sangskrivning er ikke arketypisk for hans hjemstavn Texas. Der er mere et skandinavisk touch af popsensibilitet, som kan minde lidt om Emil Svanängens Loney Dear. Blåøjet og tuttenuttet pop, der skjuler på et indre drama, men som i Felix' hænder bliver mere flamboyant og transparent, da hver chance til korsang og hidsige strygere åbenbart skal gribes. Behovet for at pynte og læsse på med instrumentering er ofte unødvendig og til tider belastende. Habile sange bliver begravet, når arrangementerne i stedet skulle have fået dem til at funkle klart.

Enten kammer sangene over i det hysteriske gejlede, som på titelnummeret og pop-baskeren 'Dance The Night Away' eller i det rørstrømsk patetiske som på 'Sapphire'. Kodeordet for dette orkester er balance, og her finder de den kun på 'Crushin On You', hvor den ambitiøse instrumentering fint underbygger en god lille popsang.