The Horrors – mindre coolness, mere indhold

Noget kunne tyde på, at det er mødet med operasangerinden Rachel Zeffira og det efterfølgende 60'er-pop-samarbejde som Cat's Eyes, der har fået The Horrors-sangeren Faris Badwan til at bløde op. For med deres trejde album, der lander blot et par måneder efter katte-debuten, omfavner The Horrors melodierne i en for bandet hidtil uhørt grad uden at give afkald på deres soniske shoegaze-forfriskninger.

Ligesom på forgængeren 'Primary Colours' suger mørkemændene atter musikalsk nektar fra hjemlandets tyve år gamle storhedstid med bands som My Bloody Valentine, Spacemen 3 og nu også Primal Scream med deres gyngende rytmer og acid-besatte trompettrut. Tilsæt lidt krautrock-kærlighed og The Horrors' egen personlighed og bliv dermed mødt af en række sublime sange, heriblandt 'Endless Blue', der efter halvandet minuts underspil eksploderer i mundvandsfremkaldende guitarfræs. Og den smukke syre-sjæler 'Dive In' er stjerneeksemplet på, at Faris for alvor er ved at omfavne sin sært Bowie'ske og inciterende vokal og lægge den distancerede coolness lidt på hylden.

'Skying' er et skønt album. Ja, ser man lige bort fra den småintetsigende førstesingle 'Still Life' eller den lidt kedsommelige albumlukker 'Oceans Burning', er der faktisk ikke en finger at sætte på det. Der er både sange, der leverer varen ved første lyt, og andre der som stoiske solsikker langsomt, men sikkert udfolder sig. Et band i topform, der formår at modne sig uden at miste gnisten – meget mere kan man ikke bede om.