The Rapture – pionererne fra nullerne

Det var The Rapture og deres smittende Gang of Four-genopkog, der kickstartede 00'ernes overvældende bølge af disco-punk og lærte klodens indie-kids, at det er ok at danse, når man har det sjovt. The Rapture har dog ikke skiftet afgørende kurs siden gennembruddet med 'House of Jealous Lovers' for snart ti år siden.

Faktisk kunne det ligeså godt være 2003, hvis man lukker øjnene og lytter til åbneren 'Sail Away' med forsanger Luke Jenners karakteristiske hyl. Det er lyden af electroclash-transvestitter der danser med Hot Chip-forsanger Alexis Taylor, en allerede dengang træt James Murphy og hvad der ellers rørte sig på New Yorks sagnomspundne klub-scene i starten af det årti. 

Her er dekadent legesyge fra 'Come Back to Me', som med sin kitschede, men effektive eurodance-harmonika tigger om et remix til titelnummeret, der indledes med, hvad der mest af alt lyder som håndspillet minimaltechno. På 'How Deep is Your Love' stikker det helt af for The Rapture i et fantastisk pianohouse-klimaks med håndklap og den legendariske saxofon.

Når det er sjovt, så er det rigtigt sjovt, men for mange af numrene på 'In the Grace of Your Love' er en tand for kedelige, måske på grund af The Raptures sværgen til deres faste formel. Pladen svinger sig ikke op til mere end et til tider festligt genhør med pionererne fra nullerne.