Bon Iver – ud af træhytten

  • Simon Sass
  • 17. juni 2011
  • Print
Kunstner
Bon Iver
Titel
Bon Iver
Selskab
Jagjaguwar/Playground

Hør hele albummet HER.

Det er efterhånden fire år siden, at Justin Vernon hjerteknust isolerede sig i en træhytte og indspillede sin nedbarberede genistreg af et debutalbum. Et dybt personligt projekt, der uforvaret endte med at ramme en hulens masse mennesker. Mens verden har ventet på en opfølger har samarbejder med Volcano Choir, Gayngs og Kanye West indikeret, at Vernon bestemt ikke bare var endnu et sørgeligt fuldskæg i en skovmandsskjorte.

Allerede på åbningsnummeret 'Perth' fornemmer man da også, at manden har rykket sig, når tindrende smukke guitarer og kor, marchtrommer og et ulmende tordenvejr af et crescendo med dobbeltstortromme og blæsere sparker albummet i gang, og 'Minnesota, WI' dernæst når svimlende højder med glasklare guitar- og banjo-arpeggioer, der utroligt nok brydes af fuzzy synthbas uden at lyde fortænkt. Og sådan kunne man blive ved.

Det er simpelthen en udsøgt fornøjelse at gå på opdagelse i de ambitiøse orkestreringer, der elegant smyger sig om Vernons malmfulde falset-croon, som er her, der og alle vegne: Dubbet, let manipuleret, atmosfærisk og intim. Eneste anke er den klistrede softrock-svipser 'Beth/Rest', der fremstår som en malplaceret joke og gør, at albummet ikke lander en topkarakter.

Ser vi bort fra det nummer, har Bon Iver skabt en selvsikker, bevægende og utroligt smuk opfølger, der føjer masser af nye nuancer til udtrykket uden at give køb på den inderlighed, der gjorde 'For Emma, For Ever Ago' til så hjerteskærende et bekendtskab.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Rasmus Lund Mathisen

Er meget enig i anmeldelsen, dette er et smukt album, men det sidste track forstår jeg simpelthen ikke, det er sgu lidt kvalmende...


Nicolai Brenøe-Jensen

Synes nu ikke Beth/Rest er et så dårligt nummer som i begge gør det til. Det er lidt poppet, men synes nu det er ret fedt :-)
Albummet er i øvrigt vanvittigt fedt, og mine højdepunkter er Holocene, Michinant, Minnesota, WI og Calgary :)


Maagaard

Beth/Rest lyder mest af alt som et af de numre, som følger med Windows Media Player.
Men ellers er det på niveau med For Emma... Pokkers smukt og det har ikke skadet Bon Iver, at han har fået lidt ekstra instrumenter på.


Anges


Nikolaj Thomsen


Jonathan Carstensen

Jeg kan ikke andet end at melde mig mestendels uenig; "Beth/Rest" var absolut det nummer der gjorde det for mig. Samlet set er det en god plade, men afslutningsnummeret står for mig som et af hans bedste numre overhovedet.


Ole K

"Beth/Rest" er så klægt et nummer, at det ødelægger helhedsoplevelsen ret meget. Jge kan derfor kun anbefale at gøre ligesom jeg: køb pladen som download og slet det sidste nummer el. brænd en cd med kun de 9 første numre - så har du en plade til 6 stjerner rent. "Beth/Rest" er meget, meget styg og det er virkelig sært hvorfor han har valgt at medtage sådan en total-svipser.


gunni

små fascister

Alexander Vedel Ottensten

Jeg synes da lige netop at dét at JV har så hulens meget humor til at lave Beth/Rest løfter albummet op på den sidste stjerne! Genial måde at slutte et storladent album af på. Tager lige den værste pust af al den patos.


Martin Isaksen

Helt enig med Alexander. Selve ideen minder mig om afslutningen på Nick Cave's "Murder Ballads", hvor vi lige får en glad "Death is not the end"-fællessang ovenpå mord, voldtægt, død og ødelæggelse, for lige at minde om at det ikke behøver være så alvorligt alt sammen.

Jacob Linde

Det er stensikkert, at Beth/Rest ikke er en joke eller et ironisk udspil. (Læs evt. interviewet med Justin Vernon på Pitchfork: pitchfork.com/features/inte... Det er et modigt nummer, som - ligesom så meget andet musik - er skabt af inspiration og admiration af instrumenter, genrer osv..

I øvrigt synes jeg albummet er helt fænomenalt, og har dyrket det lige siden det blev leaket (bare rolig har pre-ordered det). 6/6!


Peter Storgaard

Helt enig med Alexander. For mit vedkommende viser det en menneskelig side af den gode Justin Vernon, hvis univers til tider godt kan virke ekstremt indelukket og overdrevent personligt.
Det er ingenlunde noget genialt nummer som selvstændigt værk, men i sammenhæng med resten giver det bare så utroligt god mening på en meget mærkværdig måde.

Men det er nok også hele pointen. Albummet skal ses som en helhed, og ikke så meget som enkelte numre, som det måske nok i højere grad var tilfældet med For Emma. Og som helhed fungerer det fantastisk, omend der også er enkelte højdepunkter i især Holocene og Calgary.


Martin Isaksen

@Jacob: Jeg mener bestemt heller ikke "Death is not the end" er ment som en joke, eller at Beth/Rest er et pludseligt anfald af ironi fra den dybt seriøse Vernon, Det er mere som et frirum til at vise en anden side af sig selv, en side som man måske kunne være nervøs for at lytteren havde glemt/overset ovenpå de andre numre på albummet.

Thomas Bjerring

Har lige hørt "Beth / Rest" som det eneste nummer (ud over Calgary) fra pladen, og det er jo fænomenalt! Klart, det har en ret cheesy instrumentering, men det synes jeg ikke tager noget væk fra nummeret overhovedet. Hvis det nummer er bundskraberen på pladen, ligger vi allerede på en fuldfed sekser.

Rasmus Riegels

Nu har jeg hørt pladen et par gange og jeg synes at det er et mere imponerende værk end For Emma, omend at det ikke overgår debuten i gode melodier.

...men denne her diskussion viser også bare ALT hvad der frustrerer mig omkring bon iver - der er gået fuldstændig Radiohead i den, hvor det slet ikke er muligt, at manden kan lave noget der er ringe (beskrivelsen af beth/rest som windows media musikken er sgu ikke helt ved siden af). Få dog de skyklapper af, det der er godt må selvfølgelig gerne roses, men come on!!! hvorfor er der brug for så meget suck up, af alt hvad manden laver. Bliv dog venligst lidt kvalitetsbevidste.


Anders Gisselmann

Dejligt med musik som skaber debat! Uanset hvad er det et godt album set fra vokalsiden også selvom autotuneren har fundet vej ind i Bon Ivers univers... Perfekt match til lyse sommernætter..


Malte Durup

Beth/Rest er da et super fedt nummer, og giver bare pladen endnu mere variation.

Haters gonna hate..

Lau Lehrmann

"Beth/Rest" er ganske enkelt noget perfumeret lort og resten er ganske udmærket. Det skal dog have sine gennemlytninger.

Til alle de trofaste pitchfo(u)rkers - allmusic.com/album/bon-iver...

Anmeldelser er subjektive hints og ikke almengyldige sandheder. Det andet kan være farligt;)


Lauge Kiel

Synes faktisk at `beth/rest´ er et helt udemærket nummer. Det er ret sjovt og fedt at høre på, og det er sjældent at det tiltaler mig synderligt, men i det her tilfælde falder jeg sgu lidt for det.

mads sabroe

Flot album og det sidste omdiskuteret nummer er ej dårligt. Klam 80'er parfume produktion. Men hey, vi bor i en villa fra 1973, hvor vi er beriget med vægge som er lortebrune - vi venter blot på at det bliver moderne igen ;-)


Tea Emilie Rasmussen

Jeg kunne li det.


Christian Harring

Jeg forstår desværre ikke hvorfor alle lovpriser dette album til skyerne. Jeg ville gerne forstå det. Justins vokal er virkelig irriterrende og derudover er det efter min mening ret kedeligt.

Ida Lissner


Johann Sten Nielsen

Hold da op Beth rest er da det værste nummer bon iver nogensinde har udgivet!!!. Magen til trang for at skeje ud og irretere sine lyttere skal man lede længe efter. Kommercielt LORTENUMMER


Jens Grelck

De kommerciele knep har nogle gange sine fordele. Men det er absolut ikke det bedste nummer på pladen. Rigtigt. Fluffy? Ja. Der er dog heldigvis andre numre, der kan få enhver lytter til at bede om at få spillet 'Bon Iver' om og om igen.

Mads Birkekær


Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05