Thurston Moore – nye sider af støjrockeren

Kun få måneder efter han til ære for den nyligt afdøde folkguitar-legende Jack Rose udgav en overraskende overset LP med solostykker på 12-strenget guitar, er Thurston Moore klar med sit første sangorienterede soloalbum siden det fremragende 'Trees Outside The Academy' fra 2007.

Moore har imidlertid ikke forladt folk-territoriet helt, og det nye album er kendetegnet ved en langt mere tilbagelænet, næsten meditativ hengivenhed til mere klassisk sangskrivning. De avantgarde-centrerede kunstreferencer og de støjende guitarer der kendetegnede dele af 'Trees Outside The Academy' og stadig kendetegner det meste af Moores arbejde med Sonic Youth, har denne gang måtte vige pladsen for et langt mere simpelt og eftertænksomt udtryk end vanligt.

Med ganske få undtagelser akkompagneres Moores vokal og akustiske guitar udelukkende af Samara Lubelski på violin og Mary Lattimore på harpe. På den måde er de ni nye sange, der er indspillet i Becks hjemmestudie i det sydlige Californien og produceret af selv samme Beck, spillet på en langt mindre aggressiv måde, end Moore normalt gør. Derfor rammer de heller ikke ligeså hårdt, som hans sange plejer. Men hvis man giver dem tid til det, sniger de sig ligeså stille ind på én alligevel. De er nemlig både fremragende skrevet og fremragende fremført, og så er det rart at høre, hvordan Beck har fået nye folkede og til tider næsten countryagtige sider frem i en mand, der i forvejen har været så vidt omkring.