Prefuse 73 – i den abstrakte ende af hiphoppen

Den alternative hiphop havde med garanti ikke været det samme uden Guillermo Scott Herrens Prefuse 73-projekt. Gennem mere end et årti har han udsendt det ene toneangivende og personlige hiphop-album efter det andet og arbejdet med folk som GZA, Ghostface Killah, The Gaslamp Killer og Daedelus. De glitchede numre har altid ligget i den abstrakte ende af hiphoppen, og under andre aliasser har Herren lavet anderledes ting, men når det gælder Prefuse 73, har omdrejningspunktet altid været hans beats. Lige indtil nu.

En sjælden gang dukker der et beat frem, men det ligger altid så langt tilbage i lydbilledet, at det højst får status af et ekstra lag til de i forvejen komplekse, collage-agtige kompositioner, der derudover består af lag på lag af elektroniske programmeringer og glitches, mere eller mindre efterbehandlede samples af akustiske instrumenter og vokalharmonier fra udelukkende kvindelige sangere som Zola Jesus og Broadcasts nyligt afdøde Trish Keenan.

Albummet er altså Prefuse 73 i en ekstra abstrakt udgave, og man kan sikkert finde fans, der er skuffede over manglen på rappere og beats. Men hvis man i stedet fokuserer på det, man får til gengæld, er der ingen grund til at surmule. De dronede collager nyder nemlig lige så godt af Herrens sans for detaljerigdom, som hans hiphop-tracks gør. De kræver lidt mere af lytteren, men så giver det mangefarvede lydunivers også en masse tilbage.