The Olympics

Danske The Olympics’ debutalbum stritter i mange retninger på én gang. Musikken er legesyg, genreblandende, ja endda mellemfolkelig med mindelser om alt fra amerikansk freakfolk til nigeriansk afrobeat. Lydbilledet sprutter overstadigt af sindrigt synkoperet rytmik, funklende synthprogrammeringer, svirpende elektronik og inkluderer så forskelligartede instrumenter som elguitar, sitar, mellemøstlige trommer og strygere, mens sangskrivningen synes evigt omskiftelig, indeholdende både saftigt dansante numre og mere opadstræbende hymnesang.

Men der er ingen grund til bekymring. For The Olympics snubler aldrig i deres stræben efter musikalsk alsidighed. Det skyldes ikke mindst bandets helt igennem udsøgte melodifornemmelse, der på mirakuløs vis skaber en logisk sammenhæng mellem albummets 11 stilistisk forskellige numre. Dertil kommer en sublim, højglanspoleret produktion af Frederik Nordsø, hvor myriader af små underlægningseffekter skaber et perfekt lyddesign i god dialog med den musikalske grundtone.  

Lyt blot til de euforiske omkvæd på ‘Fires and Rivers’ og singleforløberen ‘Bollywood’ eller de tårnende forsiringer på den knejsende ballade ‘Toys’ og den lovsyngende ‘Generation’. Fire fremragende numre der desuden demonstrerer bandets mageløse evne til at skabe naturligt klingende popmusik fuldstændig fritaget for effektjageri og stivbenethed. At bandet så også er i stand til at gebærde sig inden for et utal af udtryk lægger kun yderligere alen til deres anseelige talent.

Med ‘Mother’ har The Olympics begået et intelligent, håndspillet popalbum med seriøs, melodisk gennemslagskraft og imponerende musikalsk variation. Kort sagt en fortrinlig debut.