Broken Bells – ok appendiks

James Mercer fra The Shins og Brian Burton, bedre kendt som Danger Mouse, svinger ret godt sammen. De har begge en forståelse for, hvordan det storslåede kan ligge i det enkle. The Shins er lykkedes med at presse juice ud af en 60'er-psykedeliske lyd, mens Danger Mouse har afprøvet grænserne mellem sampling og poprock med sit mashup af The Beatles og Jay-Z, som en del af Gnarls Barkley og producer for blandt andre Beck, og så altså i Broken Bells som her mellem deres debut og en bebudet efterfølger lader gryden simre med en ep.

De nye fire numre rykker ikke synderligt ved den lyd, duoen tog patent på med debuten, og fungerer nærmest som en art appendiks hertil. Mercer er en fortræffelig vokalist, og omgivet af spacy keyboardlyd og groovy baslinjer kommer det tydelig frem. 'Meyrin Fields', 'Window' og 'An Easy Life' er behageligt melodiske og laidback uden at hverken overgå eller forklejne noget fra debuten.

Afsluttende 'Heartless Empire' er derimod med en mere rå sag med mudret guitar og afstikker drilsk nye aspekter. Når nu denne ep ikke indeholder så vanedannende pophit som 'The High Road' eller 'The Ghost Inside', så kunne det have været spændende, hvis de knap 12 minutter var blevet brugt til flere udforskninger som denne. Alle kan bruge fire ok sange, men man kan håbe på, at det koger lidt mere på næste udspil.