Alex Turner – åh, at være en forelsket teenager

  • Print
Kunstner
Alex Turner
Titel
Submarine
Selskab
Domino/Playground

Der er nogle udgivelser, som bare er perfekte fra start til slut. Arctic Monkeys-forsanger Alex Turners soundtrack-ep til Richard Ayoades debutspillefilm 'Submarine' er en af dem. Filmen, som endnu ikke har fået dansk premiere, og som bygger på den engelske roman af samme navn, handler om en ung dreng, der prøver at slippe af med sin mødom, samtidig med at han skal forhindre sine forældres skilsmisse.

Alex Turner har skrevet fem sange til filmen, som hver og en formår at sætte ord og musik på de følelser, man som forvirret teenager render rundt med. Der er ikke meget Arctic Monkeys og tempofyldt britrock over musikken, som i stedet driver af sted så let som en brise og så følsomt som et teenagehjerte. Turner har før skrevet om at være ung og mangle fodfæste i verden, men han har aldrig gjort det så sårbart, poetisk og præcist som på ep'ens bedste nummer 'It's Hard to Get Around the Wind'.

»It's like your trying to get to heaven in a hurry / And the queue was shorter than you thought it would be / And the doorman says, you need to get a wristband«, synger Turner med en stemme, der er rund, blød og varm og en akustisk guitar, der spilles så følsomt, som var der tale om et Nick Drake-nummer. Der er noget intimt over musikken. Det er som om, Alex Turner sidder lige ved siden af en og synger sine sange om fortvivlelse og uforløst kærlighed. Det er ganske enkelt helt enestående.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Kamilla Spang

Ikke hans stærkeste sange IMO, men rart med et mere nøgent og direkte udtryk. Ville ønske han kunne tage noget af det med ind i Arctic Monkeys.


Martin Grønne

Jeg glæder mig! Hvorfor ikke den sidste stjerne?

Mathias Gørtz

"Der er nogle udgivelser, som bare er perfekte fra start til slut. Arctic Monkeys-forsanger Alex Turners soundtrack-ep til Richard Ayoades debutspillefilm 'Submarine' er en af dem."

hvis noget er perfekt fra start til slut burde det så ikke få 6 stjerner :)?

Jonas Kleinschmidt

Ikke nødvendigvis, synes jeg. Det har også noget at gøre med, hvor dybt vand kunstneren bevæger sig ud på, hvor stærke sangene er, hvor ambitiøse, vellykkede og originle teksterne er, om der udvikles et helt nyt udtryk eller blot bygges videre på noget eksisterende osv osv. Alex Turner har lavet et perfekt album inden for hvad jeg i mangel af bedre vil kalde sen, britisk singer/songwriter tradition. Her tænker jeg mest på Paul Weller og The Jam og især deres klassiske ballade English Rose. Han genopfinder ikke noget (jo, måske sig selv), men altså, det er småting. Og ikke noget, som for alvor gør at albummet ikke kan kaldes perfekt. Ville jeg mene.
www.youtube.com/watch?v=J8Y...

Mikkel Lützen

Hvor kan man høre det?

Andreas Elbke Mortensen

Filmen er lige så fantastisk..


Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05