Highway Child – gennemsnitlige garagerockere

Highway Child lever i en særverden. Sådan et sted hvor (drenge)vennerne aldrig skal på arbejde, dåseøllene er kolde, guitarsoloerne sidder løst i ærmet, og volumenknappen er trykket helt i bund. Klassiske, bundkonservative rockdyder, kort sagt. Og det er der jo i udgangspunktet intet i vejen med!

Trods upåklageligt gåpåmod og et smittende højt energiniveau er de danske rockbøllers tredje langspiller dog ikke helt vellykket. Håndværket er i orden, men helt grundlæggende mangler den ekstra it-faktor, der for bandet til at stå ud. I en så konservativ genre kræves der ekstraordinære kvaliteter – og melodier – for at man hæver sig over gennemsnittet og de epokegørende forbilleder. Og her kommer highway-drengene for ofte til kort. De har klart karisma, men ikke mere end så mange andre bands.

På den olmt groovende 'Turn Your Back and Go' og stolt guitar-knejsende 'Love and Let Die' går tingene dog op i en højere, rockeuforisk enhed, så man får lyst til at smide alt mellem hænderne og highjacke den nærmeste Convertible. Meget sigende trænger inspirationen fra henholdsvis Queens of the Stone Age og Black Rebel Motorcycle Club sig dog på. Og i det lys kommer forsanger Patrick Heinsøes vokal altså til at lyde lidt anonym og umuskuløs.