Okkervil River – dramatisk countryrock

  • Print
Kunstner
Okkervil River
Titel
I Am Very Far
Selskab
Jagjaguwar/VME

Med et kommercielt gennembrud indenfor rækkevidde kunne man frygte, af Texas-bandet Okkervil River ville forfalde til lyttervenlighed og bred folkelig appel på deres sjette fuldlængde. At deres country- og indierock ender i den stik modsatte boldgade er derfor bemærkelsesværdigt, men ender med at være en stor succes.

'I Am Very Far' er gruppens mest kaotiske og udfarende album til dato, og rent musikalsk stikker Austin-sekstetten i mange forskellige retninger, dog med Will Sheffs narrative lyrik som et forsonende udgangspunkt for musikken. 'I Am Very Far' udmærker sig ved at være dramatisk og til tider aggressivt. De buldrende crescendoer i 'Rider' og 'We Need a Myth' leder sammen med Sheffs excentriske desperadovokal tankerne hen mod Arcade Fire, som bandet næppe kan frasige sig som stor inspirationskilde.

Okkervil River er heldigvis helt deres egne, og bag albummets kaotiske overflade gemmer sig et dybt og stemningsmættet univers. 'Wake and Be Fine' og 'Piratess' demonstrerer albummets store genremæssige spændvidde, mens americana-balladen 'Hanging From a Hilt' viser Sheff som sprogekvilibrist i topform.
 
Det tager et par gennemlytninger at trænge ind bag albummets teatralske ydre, men det er besværet værd – Okkervil River har skabt et album af efterhånden vanlig høj kvalitet, som nuancerer bagkataloget markant.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05