Thulebasen

Lyt til hele ‘Gate 5’ her.

I flere år har den psykedeliske popscene blomstret herhjemme, og i det øjeblik man træder ind ad ‘Gate 5’, beviser Thulebasen, at rockens ditto i allerhøjeste grad også blomstrer. I et mindfucking virvar af skiftende orkestrering, tempi og reallyde tager Thulebasen på yderst kapabel vis lytteren med ud i de mest syregrønne afkanter af rock- og jazzhistorien.

Der er således veludførte løft på hatten til både spacerock, krautrock og freejazz. Alle tre genrer som primært hører fortiden til, men som får en smuk genfortolkning på ‘Gate 5’, der samtidig formår at kaste lidt af den tidligere nævnte psychpops umiddelbarhed over sig, for eksempel på førstesinglen ‘Raga Gemini’. Med en plade som indeholder et utal af krumspring, er det imidlertid umuligt at formularisere og genreindeksere ‘Gate 5’, som også byder på funky rytmer på ‘Key to 2007’ samt en på forunderlig vis både spirituel og aggressiv skæring som ‘Kylling’.

Lytteren snydes heldigvis heller ikke for det nærmeste obligatoriske indslag på enhver psych-plade med respekt for sig selv: Det ubeskriveligt lange og frit improviserede epos, som man finder på pladens anden halvdel. Det er ét langt, afvekslende og forrygende syretrip under titlen ‘Felaia’. Nummeret er nærmest selvsagt, qua sit formsprog, udfordrende, ligesom flere af pladens andre numre er det, men giver man ‘Gate 5’ tid, får man et album, som med garanti vil betale tilbage.