The Joy Formidable – storhedsgejl følelsesmanipulation

  • Frederik Frimann Nielsen
  • 2. marts 2011
  • Print
Kunstner
The Joy Formidable
Titel
The Big Roar
Selskab
Warner

Primal, episk grunge rock à la The Breeders, Arcade Fire og Yeah Yeah Yeahs er walisiske The Joy Formidables musik blevet kaldt. Men egentlig er der ikke noget videre primalt eller episk over deres debutalbum. Langt fra faktisk. For når først musikken spiller, er adjektiver som 'hjernedødt' og 'masseforførisk' mere passende at hæfte på deres hysteriske higen efter masseappel og stadionnarkose.

I den forbindelse gås der stærkt patosladet til værks. Bedst eksemplificeret i forsanger Ritzy Brians storladne, men evigt forcerede vokal, der konstant afsynger fortærskede omkvæd med bebudelser om en fællesskabets opium. Men også i hendes effektjagende og oppustede guitarspil der i tæt samklang med hendes to bandkammeraters tomme, tungmetalliske rytmetricks bringer os et skridt nærmere massepsykosen.

Ja, man fornemmer sågar, hvordan siderne i de musikhistoriske annaler langsomt begynder at falme under påvirkning af disse walisiske stadionudkrængninger. Ikke mindst fordi The Joy Formidable med sin musik graver kilometerdybe, rockarkæologiske huller, hvor højtravende gestik og storhedsgejl følelsesmanipulation er synonym med kunstnerisk udfoldelse og musikalsk egenart.

Derfor er og bliver albummet et fortidslevn af værste skuffe og et forfejlet forsøg på at puste nyt liv i en uddød rockdinosaur. Vi loves udfrielse fra middelmådigheden men må se os selv gå kollektivt til grunde i rockmytologiske slagsange, der dyrker den lavest mulige fællesnævner.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Marina Ghazaleh

Nøj, det er jeg virkelig ikke enig i, og det er der mange andre, der heller ikke er. bl.a. NME og Pitchfork. Tag til koncerten på Loppen på fredag og bedøm selv :-) - Jeg er spændt på om Soundvenue dukker op.

Malte Durup

Sådan skriver du en anmeldelse for soundvenue.

1. Hør albummet (valgfrit)
2. Hop på wikipedia og se om du kan finde noget brugbart, f.eks. "Their music has been described as "primal epic grunge rock à la The Breeders, Arcade Fire and Yeah Yeah Yeahs"[2]" oversæt herefter til dansk, du har nu et godt udgangspunkt for din svada.
3. Opbyg gerne hele din anmeldelse udfra dette. Det handler ikke om indhold, det skal bare lyde godt.
4. Vær 100% subjektiv, hvis du ikke personligt bryder dig om musikken er det nemmeste bare at svine den til.
5. Hold dig helst væk fra en ren faktisk beskrivelse af musikken og kom hellere med lange usammenhængende sætninger om alt og intet.
6. Smid godt med buzzwords ind i teksten, og du har nu en 100% ubrugelig anmeldelse, som passer perfekt ind i soundvenues efterhånden meget ligegyldige profil.

Den eneste der appellerer til laveste fællesnævner her, er anmelderen.

Esben Bjerggaard Nielsen

Kan kun erklære mig enige med de to forrige kommentarer! Hvad nu hvis man rent faktisk beskrev musikken og eventuelle enkeltnumres stærke/svage sider, i stedet for bare at løbe ud af en vred disharmonisk tangent...

derudover bliver der skrevet, at dette er deres debut-album. Jeg er til dels uenig. Selvom 'A Balloon Called Moaning" fra 2009 vidst nok ikke blev udgivet regulært, er den langspiller i mine øjne deres debut - nok mest fordi det var sån jeg stiftede bekendtskab med bandet (den var og er en stable på min iPod)

Det må vidst være en om'er fra Soundvenues side

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05