The Streets – overskudsmixtape af kaliber

  • Print
Kunstner
The Streets
Titel
Cyberspace and Reds
Selskab
Egen udgivelse

På Twitter har Mike Skinner af flere omgange udtrykt, at han allerede er blevet træt af næste måneds længeventede og sidste The Streets-udgivelse og derfor har følt sig kunstnerisk nødsaget til at lave gratis-mixtapet her og udsende det selv online. Med vanlig ironisk distance har han nedtonet forventningerne ved at beskrive musikken som 'uendeligt repeterende' og teksterne som 'uforståelig non-sense'. Heldigvis er det kun en delvis korrekt karakteristik.

Lyden ekkoer på mange måder debuten 'Original Pirate Material' med den kompromisløse blanding og poppede fortolkning af tidens elektroniske strømninger. Men her er der ligeså meget stof til hjernen, som der er hårde rytmer til hofterne. Gode eksempler er åbningsnummeret og 'Too Numb'. Enkelte numre byder dog på halvslatten produktion og lyrisk tomgang, hvor ekstern censur ville have gavnet.

Men faktum er, at Mike Skinner excellerer i at skildre dagligdagen med skarpsindige og humoristiske ordspil, fængende hooks og anarkistiske musik-miskmask af dupstep, UK-garage og grime. Det er tydelig på '4 O'Clock' og 'Minding My Own'. Til en forandring er der en masse gæsteoptrædener, og det klæder ham i den grad at være i spil med andre lyntunger. Og på 'Don't Hide Away' med grime-hovedet Wiley slås det fast, at hans undergrundslegitimitet ikke er at kimse af.

Hvis man skal dømme ud fra denne overskudsudladning af et mixtape, kan fans se frem til et brag af et finalealbum og indtil da lindre utålmodigheden med 'Cyberspace and Reds'.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Jens Grelck

Censur er noget pis. Og mixtapet er bedre end pladen.

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05