Crystal Fighters – sjov og særegen klubmusik

  • Print
Kunstner
Crystal Fighters
Titel
Star of Love
Selskab
PIAS/VME

Efter at have opnået en anseelig opmærksomhed med singlen 'Xtatic Truth', der sidste år blev udgivet på det über-hippe franske label Kitsuné, er Crystal Fighters klar med debutalbummet – et sjovt og særegent bud på klubmusik anno 10'erne.

Crystal Fighters er fra London, og det fornægter sig på intet tidspunkt. Og dog. Inspirationerne fra den pulserende og wobbly dubstep, den skærende grime og den neonindsmurte, nu glemte new rave fornægter sig i hvert fald ikke, men samtidig kombineres den engelske klubmusik konstant med baskisk folk. Baskisk folk? Ja.

Det lyder skørt, og det er skørt. Sangene stikker konsekvent i adskillige retninger, ligesom markante temposkift er en selvfølgelighed. Men inddragelsen af netop baskisk folk og traditionelle, baskiske instrumenter som txalaparta, txistu og en ganske almindelig spansk guitar er med til at gøre det legesyge London-band til et frisk pust blandt resten af den bølge af engelsk klubmusik, der konstant skyller ind over resten af Europa.

Det åbenlyse højdepunkt er stadig 'Xtatic Truth', men herudover gemmer pladen også på en række fine klubhits. Heriblandt grimetracket og kærlighedserklæringen 'I Love London', den baskiske folk-sang/dubstep-banger 'Swallow', klubballaden 'Plage' og 'In the Summer', der lyder, som hvis MGMT og Klaxons tog svampe og lavede musik sammen. I Spanien.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05