Gang of Four – stadig masser af krudt i røven

Man kan ikke klandre de gamle postpunk-pionerer i Leeds-bandet Gang of Four for at lide af arbejdsmani, da de 11 sange på deres spritnye album 'Content' er det første nykomponerede materiale, som det stilskabende orkester har sluppet i knap 16 år. Lykkeligvis har den lange ventetid dog resulteret i en yderst potent og energisk samling sange, der understreger, at de gamle rødder er langt fra pensionsmodne og stadig har masser af krudt i røven.

Nuvel. Bandet er da ej heller hverken så nyskabende eller sprængfarlige, som de var i deres heyday for cirka 30 år siden, men firmandsbanden forstår skam stadig at sparke gang i festen, som det sker på 'I Party All the Time', hvor Mark Heaneys trommer svirper som piskesmæld, og Andy Gills knivskarpe guitarlinjer danser forkrampet rundt i det minimalistiske lydunivers. Samtidig fungerer det også fint for spradebasserne, når farten sænkes lidt, som på 'A Fruitfly in the Beehive' hvor forsanger Jon King til en afveksling ikke spytter teksten ud i fjæset på lytteren.

Sådan fortsætter Gang of Four på det meste af 'Content' med fornemt at spille med postpunk-musklerne, og det er egentlig kun 'It Was Never Gonna Turn Out Too Good For Me', som med sin irriterende robot-vokal falder helt ved siden af. Mestendels er 'Content' en glimrende opvisning i, hvorledes en flok engelske festaber ældes med ynde.