Adele – stilsikker soulsøster

  • Print
Kunstner
Adele
Titel
21
Selskab
XL/Playground

22-årige Adele har X-factor. Ingen tvivl om det. Det beviser hun igen og igen på sit nye album '21', der svinger imellem det direkte suveræne og det lidt for sikre. Hun er velsignet med en vokal, der ville gøre de fleste sangerinder misundelige. Men hun mangler kant, og man savner, at hun ikke sætter sig selv noget mere på spil. Alligevel er hendes andet album en stor fornøjelse.

Den tempofyldte og gospel-klingende single 'Rolling in the Deep' indleder albummet, men det er det næste nummer 'Rumour Has It', der for alvor imponerer. Her nærmer Adele sig forbilledet Amy Winehouse og brillerer på en funky baggrund af marchtrommer og håndklap. Nummeret er skrevet og produceret af One Republic-forsangeren Ryan Tedder, der tidligere har stået bag hits som Beyoncés 'Halo' og Leona Lewis 'Bleeding Love', og det lader til, at han har gjort det igen, for 'Rumour Has It' har potentiale, sex, saft og kraft nok til at blive et af årets helt store radiohits.

Produceren Rick Rubin har også været med indover på albummet. Således er den sjælfulde 'Don't You Remember' hans fortjeneste. Jeg troede ikke, man lavede den slags hjerteblodstunge powerballader længere a la Bon Jovi og Aerosmith i midten af 90’erne. Men det fungerer, når Adele synger sit hjerte ud. Også selv om hendes tekster på intet tidspunkt hæver sig over det middelmådige eller banale.

Allerbedst er Adele på albummets sidste nummer 'Someone Like You'. Kun akkompagneret af et klaver synger hun linjerne »Don't forget me I beg«, og hver gang hun når til de to sidste ord, er stemmen lige ved at knække og hjertet ved at briste. Det er et fantastisk rørende og hudløst øjeblik, og nummeret er som skabt til sørgelige slutscener i amerikanske tv-serier. Hvis hun kan finde ind til den nerve noget oftere, er der noget meget stort i vente.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05