Gorillaz – julegave i skitseform

  • Print
Kunstner
Gorillaz
Titel
The Fall
Selskab
Egen udgivelse

Man må sige, at forventningens glæde blev indfriet, da Gorillaz i marts måned, efter fem års albumpause, endelig smed den imponerende vidtfavnende 'Plastic Beach' på gaden. Og nu, under et år efter udgivelsen, har den musikalske mastermind Damon Albarn tilsyneladende haft så meget kriblen i fingrene, at gruppens 32 dage lange nordamerikanske turné er endt i noget så alternativt som et iPad-kreeret album. Det har fået titlen 'The Fall'.

Det skal desværre hurtigt understreges, at det her, hvor interessant det end lyder, langt fra holder niveauet fra tidligere udgivelser. Dels fordi de mangeartede samarbejder, der ellers er én af Gorillaz' styrker, dårligt eksisterer her (kun Bobby Womack og de to Clash-drenge Mick Jones og Paul Simonon er kollaboratører), men allermest fordi størstedelen af udgivelsens numre bærer så stort præg af den korte udformningsproces, at det i højere grad minder om en række af Albarns elektroniske skitser end om et faktisk værk. Dertil er form og struktur overordnet set for ensporet.

Der rammes dog helt og aldeles plet på eksempelvis den guitarbårne 'Revolving Doors', der er et af de få mere organiske numre på udgivelsen, ligesom flotte og dragende stemninger er at finde på 'The Parish of Space Dust' og 'Amarillo'. Men det ændrer ikke på det faktum, at man slutteligt sidder med følelsen af, at Gorillaz med fordel kunne have skåret udgivelsen ned til en mere gennemarbejdet ep eller eventuelt helt have undladt denne ellers kærkomne julegave.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Freddy

lol

Mikkel Fuglsang

Det lyder ikke rigtigt som om anmelderen tager med i betragtning at albummet er lavet på en iPad? Man kan da ikke helt sammenligne et studiealbum og så dette, eller hvad? Jeg mener da man må vurdere albummet ud fra de kriterier det er blevet skabt omkring.

Jeg er stadig nysgerrig for at høre The Fall

Anders Büchert

Jeg synes da bestemt, det er imponerende, sjovt og alt muligt andet, at det er lavet på en iPad. Det ændrer dog ikke på kvaliteten af musikken, og det er som sådan det vigtigste i mine øjne. Albarn kunne for den sags skyld have lavet og indspillet samtlige numre under vand, men det faktiske resultat ville stadig være det vigtigste.

Men jeg kan godt forstå din nysgerrighed. Og den er begrundet. God lytter.

Thorbjørn Kappel Hansen

Tja. Jeg betragter det nok mest som et b-side album. Sammenlignet med D-Sides og G-Sides er det nok det bedste fra Gorillaz efter min mening. Men er da også enig i at det ikke kan hamle op med hverken Gorillaz, Demon Days eller Plastic Beach..

Lauge Kiel

Damon Albarn er bare en pissedygtig musiker, og bare faktummet at han vælger at udgive seriøs musik på sin ipad er for mig og se ret tjekket. Det er moderne kærlighed til musik, ikke at man så kan forsvare kvaliteten på albummet, men synes bare lige at det skulle med.`

Anders Cold

Jeg må efter gennemlytning sande, at jeg synes at 'D-Sides' fungerer væsentligt bedre som biksemadsopsamling end 'The Fall'. Det er bare mere kreativt, og der er ikke rigtigt noget på dette nye album, der når numre som den pisseirriterende, men infamt fængende 'We Are Happy Landfill' eller krautspøgelset '68 State' til sokkeholderne.

Det være sagt, så synes jeg at det er et sjovt statement, at udgive et rent iPad-produceret album. Men det ville fandme have klædt 'The Fall' kun at være 2/3 så langt. Fra 15 numre ned til 10. Væk med filleren.

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05