Male Bonding – støjrock med defekt speederpedal

Noget atypisk for nye britiske rockbands lader Male Bonding til at have taget timer udi ærkeamerikansk 'back-to-basic' sangskrivning og dimitterer fornemt med diplom i gode hooks. London-trioens lyd er nærmest en jordnøddesmør-og-marmelade-sandwich af et par tourmakkeres ditto: Det er No Ages dekonstruerede shoegazer-sløseri i clinch med The Soft Packs stramme, fokuserede garagerabalder – og så ellers derudaf som befandt bandet sig i en af Toyotas defekt-speederpedal-dødsfælder!

Man forstår dermed udmærket, at velrenommerede Sub Pop har taget briterne under sin vinge. Som vor generations ækvivalent til Mudhoneys førstefødte på selvsamme selskab formår albumdebuten nemlig på små 29 minutter stilsikkert at imponere sokkerne af de fleste med sit ligefremme gemyt. Bortset fra en lidt overflødig skærsild af en støjintro til 'Nothing Used to Hurt' spilder bandet ikke mange sekunder og fyrer på den beskedne tid 13 larmende bolsjer af.

Når støvet har lagt sig, melder tømmermændene sig som bekendt. Albummets korteste numre – 'All Things This Way', 'Nothing Remains' og 'Your Contact' – virker en kende for skitseagtige til helt at fungere men overlever spoleknappens dødsstød alene i kraft af deres beskedne længde. Man gider simpelthen ikke springe dem over. Det samlede hele har samme fordel ud af kortfattetheden: Energimættet musik bør nydes og værdsættes i begrænsede, eksplosive doser. Og en sådan mavepuster er netop, hvad albummet er. Tju!

Først med den fremragende, akustiske lukker 'Worse to Come', hvortil Vivian Girls udlåner deres englekor, lindres øregangene lidt. Det skal nok gå, men slid nu ikke det her op. Det er det for godt til.