Kanye West – galskab og genialiteter

  • Print
Kunstner
Kanye West
Titel
My Beautiful Dark Twisted Fantasy
Selskab
Universal

Kanye West har sideløbende med musikken skabt sin karriere ved at være højtråbende, kontroversiel og til tider et dumt røvhul. Derfor har mange også en sort/hvid opfattelse af ham som enten gal eller genial. Men det første udelukker ikke, at man også kan være det andet, hvilket superstjernens femte – og fremragende – fuldlængde 'My Beautiful Dark Twisted Fantasy' beviser.

Nok ryster man mellem numrene på hovedet over, hvad Kanye West har gang i, eller hvilke stoffer han er på. Men samtidig overrumples og overvældes man af den ligefremme og legesyge tilgang – og ikke mindst evnerne til at forløse den. Musikken er på samme tid stærk og sårbar, personlig og poppet, ja, gal og genial.

Den hjerteskærende electro-minimalisme fra forgængeren '808s & Heartbreak' er afløst af højt anlagte, artikulerede og ambitiøse hiphop-symfonier. Åbningstracket 'Dark Fantasy' stiller det næsten naturlige spørgsmål »Can we get much higher?«, mens en veloplagt Kanye boltrer sig på en bund bestående af et balstyrisk beat, sensitive strygere, klaver og kor.

Således er hele herligheden – der både bør beundres og høres i sin helhed – fyldt med mangfoldige melodier, skæve samples og promiskuøse produktioner. Det hele kulminerende med den over ni minutter lange 'Runaway'. En hyldest til alle »douchebags, assholes and scumbags« hvor køligt klingende klavertangenter og triumferende trommer skaber en aristokratisk arrogance, der både matcher hovedpersonens ambitioner og ego.

Det er muligt, at Kanye Wests karriere er hjulpet på vej af hans kontroverser og højtråbende kompromisløshed, men han har også forstået, at det er musikkens ærlighed og indlevende nysgerrighed, som skal holde ham på toppen. Derfor kan han nu krydse kunstnerisk hovedværk af på sit i forvejen imponerende cv.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Jens Grelck

Tjo, efter alt at dømme er denne anmelder ikke det eneste på denne klode, der har tilkendt sin ros og glæde for denne skæring. Det kan jeg sådan set heller ikke se andet end blot som en god og sprudlende hyldest til Hr. Wests åbenlyse talent.

Niels Fregerslev

Jeg kan sige mig enig med anmelderen her. Det er en plade som er så ekstremt gennemført, at den er på kanten til at lyde overproduceret. Den er så gennemført kreativ på så mange måder. Jeg synes sagtens man kan diskutere om meget af det Ye gør og siger er fedt, men en ting som ikke kan diskuteres er at manden er helt uhyggelig kreativ og talentfuld.

Laura Li

Jeg kan ikke engang begynde at forstå den vurdering. Og nej, det bliver ikke bedre - eller bare halvvejs godt - af at det er så velproduceret. Det betyder bare at manden er loaded og har verdens sygeste studie. Alt ved det her album er grænseoverskridende dårligt, komisk og straight up uvedkommende. Somebody please pull that plug.

Sune Engel Rasmussen

"How's Yee doin'? I'm surviiiivin'" Hehe. Lige akkurat. Og SÅ synger han Black Sabbath med autotune. Come on, Laura! What's not to like?!

Laura Li

Alt hvad du lige har illustreret og lidt til.

Thomas Maagaard

@Laura: Du mener altså, det er dårligt, at det er velproduceret? Det klinger lidt spøjst i mine ører. Desuden kan man sagtens have et vildt studie uden at have den fjerneste idé om, hvad man laver i sådan et.

Laura Li

@Thomas: Nej, jeg mener at noget ikke nødvendigvis er godt fordi det er velproduceret. Det er ikke en kvalitet i sig selv, men bliver ofte omtalt som sådan.
Og ja, det er vi meget enige om.

Jens Grelck

@Laura - jeg ønsker argumenter for at dette er dårligt- der er noget, som hedder egen personlig musiksmag, og noget andet der kaldes objektiv vurdering udfra den pågældende kunstners kvaliteter- kan du skelne? Desuden synes jeg, grundet alle de må små pudsige og meget velovervejede samples, bundsolide tekster og de fabelagtige medvirkende (Raekwon, Pusha T, Bon Iver eller for den sags skyld John Legend), at dette lyder VIRKELIG godt i mine ører.

Deniz Balbay

@Sune
Det eneste Black Sabbath der er på dette album er en sample på "Hell of A Life".
Tror du hentyder til King Crimson; 21st Century Schizoid Man, som i øvrigt også er en sample, og ikke sunget af West selv.

Anders Cold

*host* Det synes også som om at Laura måske er lidt alene om kritikken. Indtil videre holder albummet en Metascore på 100/100. Det er et gennemsnit af indtil videre 9 anmeldelser: www.metacritic.com/music/my...

Den eneste ringere anmeldelse, jeg har læst indtil videre er Ekstra Bladets. Men de er sgu også altid så sure.

holdhold

Det ér pisse godt og jeg var ved at falde bagover da jeg først hørte det!


Der er ikke noget men.

Rashol

@ Anders. Men det betyder vel heller ikke andet end at alle anmelderne lige smutter en tur forbi pitchfork eller andre sider og ser at den har fået 10 før de bliver enige med sig selv om at pladen er genial

Sune Engel Rasmussen

@Deniz: Nej nej, tænker skam på Hell of a Life, hvor han synger over melodien til 'Paranoid'. No?

Pernille Jensen

Er det ikke 'Iron Man'? Tror også der er noget 'Paranoid' indover starten, men omkvædet er jern, maaan!

Esben Hjorth

jamen, han har jo ikke noget tøj på.

Laura Li

@Rashol: Præcis.

Og skal vi ikke lige blive enige om, at musikmedier (og deres anmeldere) ikke er indehavere af den objektive sandhed, men udelukkende repræsenterer holdninger. Ligesom alle der ikke kan lide Kanye ikke nødvendigvis har overset meningen med livet.

The fishdick er bare ikke alles cup of tea.

Sune Engel Rasmussen

Jo, det er selvfølgelig Jernmanden.

Deniz Balbay

ah ja, troede du henviste til samme sang som du citerede.. my bad.

Martin

@Laura Li

Musikmedier og anmeldere er ikke indehavere af den objektive sandhed nej, men det er da helt uhørt at så mange anmeldere har banket den her helt i top. Det er edder-sparkeme længe siden jeg har set Pitchfork smide 10.0 efter et album og samtidig have Rolling Stone og et utal af andre anmeldere med på vognen....

Jeg er solgt. Albummet emmer af musikalst kreativitet, idé-rigdom og melodier en masse...

Sune Engel Rasmussen

@ Rashol og Laura: Nu er Pitchforks anmeldelse ikke kommet på før Soundvenues (eller de andre danske mediers). Og Tue har sikkert haft deadline på anmeldelsen for flere dage siden.

Deniz Balbay

@Rashol & Laura

Hvis det er holdningen til anmeldelser hvorfor så overhovedet læse andre end dem der bliver givet på pitchfork?

Må indrømme at jeg som de fleste andre også er vældig begejstret over denne plade.. specielt efter jeg var lidt skeptisk overfor West's fremtidige udgivelser efter 808, og selvfølgelig er West ikke alles "cup of tea", men hvorfor overhovedet bruge tid på noget man ikke kan li' ? det jo ikke fordi der mangler andre plader at lytte til.

Jens Grelck

@Deniz - fuldstændig korrekt!

Anders Cold

Rashol og Laura: Det er lidt noget ufunderet vrøvl, I lukker ud. I kan jo se ud af Metacritic-siden at Pitchforks anmeldelse er dateret til idag, mens mange af de andre anmeldelser er kommet op tidligere.

In fact, så vil jeg, og sikkert mange andre skide P4K et stykke.

Jeg er helt enig i præmissen om at anmeldelser aldrig er den objektive sandhed om musik. Men Metacritic udarbejder jo et gennemsnit af alle de indkomne anmeldelser, og dermed er den karakter faktisk mere objektiv end den enkelte anmelders subjektive holdning. 100/100 er helt uhørt højt. Til dato er der kun fire album, som ligger deroppe hos Metacritic – Rolling Stones' Exile on Main Street og Clashs London Calling er et par af dem. Det er m.a.o. ikke noget, der sker hver dag, og den observation er indiskutabelt objektiv, ikke subjektiv.

Til de interesserede, så kan albummet her lovligt og gratis 'downlånes' på bibliotekernes netservice, BibZoom.dk:
bibzoom.shop2download.com/m...

Så kan man få at høre, om kejseren nu også har noget på...

Thorbjørn Kappel Hansen

Nu er jeg halvvejs gennem pladen. Jeg var lidt kritisk om der virkelig kunne være hold i anmeldelserne. Men indtil videre kan jeg kun sige at jeg er blevet fuldstændig overrasket. Det er så finpudset, genialt og gennemtænkt. Jeg har allerede lyst til at starte pladen forfra, og jeg er ikke engang færdig med at høre den.

Thorbjørn Kappel Hansen

Så har jeg været gennem hele pladen. Det er et mesterværk. De sidste to minutter af Blame Game er det eneste, der bare ikke passer ind. Den "tale" kunne han godt have undværet, men bortset fra det, kan jeg kun være enig med anmelder. Runaway er helt klart min yndlings. Der er noget helt fantastisk over den.

holdhold

Præcis Thorbjørn, sådan havde jeg det også da jeg først hørte den!

Laura Li

Jeeeez. Mr. West er hårdt dækket op :)
For en god ordens skyld: Jeg udtrykte ikke en generel holdning til at hverken musikmedier eller anmeldere kigger hinanden over skulderen - det er ikke min oplevelse - blot at der nogle gange går selvforstærkende kollektiv emotionel begejstring i den, også kaldet hype. Det tror jeg kan sløre den rationelle vurdering lidt.
Jeg er ude. Have fun with the Kanye.

Adam

Der er gået inflation i at give høje karakterer til nye album. Når I, ligesom Pitchfork, giver dette album topkarakter, siger I, at det er et af musikhistoriens bedste album, måske ligefrem et perfekt album. Jeg siger ikke, at det ikke er et godt album, jeg siger bare, at jeg glæder mig til at høre det, og se, om det kan være rigtigt at det er SÅ godt.

Bo Dixen Pedersen

Det er ikke nemt at være i undertal.

Men måske man skulle genoverveje sin positions korrekthed, når man er så meget i undertal - sandheden er dog ikke afgjort ved flertalsafgørelser, men som sagt er musik subjektivt, så her har det måske en smule relevans.

Måske man bare skulle sige, at jeg ikke forstår de andres meninger, da det ikke falder i min smag, men iøvrigt så lade være med at forsvare den holdning og bare sige det ikke er min smag.

Alt andet er jo bare trolling.

Thorbjørn Kappel Hansen

Adam. Der bliver jeg nød til at være uenig. 6 stjerner er ikke nødvendigvis et af musikhistoriens bedste album. Da der kan gives 6 forskellige karakterer til et album (1-6 stjerner), må 6 stjerner nødvendigvis betyde at man anser albummet for at være blandt den bedste sjettedel.
Det er derfor jeg er enig i albumkarakteren. Jeg synes ikke det jeg hørte var et af de bedste albums nogensinde, men helt klart et af de bedste fra dette år, og derfor synes jeg 6 stjerner er meget retfærdigt.

Anders Cold

Så er metacritic-scoren rutsjet ned på 97...

Kasper Jensen

Der er ingen tvivl om at receptionen af det her album er løbet løbsk. 10.0 på pitchfork er selvfølgelig for meget, den karakter burde intet kunstværk blive tildelt. Det er som om, at anmelderne i lidt for høj grad anmelder Kanyes store armbevægelser i stedet for selve musikken. Man anmelder den storslåede idé, det rablende (og vellykkede) storhedsvanvid. Men medløberi er aldrig godt, og man bliver nødt til at mane til besindighed eller i det mindste prøve at se lidt mindre musikjournalistisk og sensationalistisk på udgivelsen. Ja, det er en god plade. Ja, det er måske i virkeligheden en rigtig god plade, men så igen, der er også ting, små ting, men stadig ting, der ikke fungerer. Tekststykker der snubler. Der er en kedsomhed, der sætter ind. Og meget andet. Personligt er jeg desuden af den opfattelse, at de bedste kunstværker altid rummer fejl og mangler. Og det er da også mere interessant på den måde end den blinde og hysteriske hyldest.

Malte Durup

Man skal virkeligt være hater af den ondeste slags hvis man ikke kan se hvor fantastisk det her album er. Can we get much higher!?!

holdhold

Kasper Jensen> Du modsiger dig selv. Først påpeger du nogle fejl ved pladen og mener at den derfor ikke skulle have 6 stjerner, dernæst siger du at de bedste kunstværker altid rummer fejl og mangler? Og hvorfor burde ingen plader i øvrigt få 10.0? Forstyrrer det dig, at der er noget der på et tidspunkt må anerkendes på den måde? Eller mener du bare aldrig at en plade kan være fuldendt?
I begge tilfælde synes jeg det er enormt interessant at du reagerer sådan, og at resten af kommentarene herinde i øvrigt er så splittede imellem ren ros og ligegyldighed. Det siger virkelig noget om værket, mener jeg.

Kasper Jensen

6 stjerner er på sin plads synes jeg. 10.0 er over the top.

Maagaard

Storhedsvanvid. Det må man give Kanye. Hvem husker ikke "If i don't win, the show loses credibility". Lidt off-topic, men man bliver bare lidt træt af hans drama.

Pernille Jensen

En journalist fra The Guardian - en avis, der IKKE gav 6/6 ell. 10.0, og som kaldte pladen et "flawed masterpiece - er øjensynligt enig med Kasper Jensen. Han mener at anmelderne alt for let lader sig imponere af Kanyes store armbevægelser, og insisterende egosnak. Han har nogle interessante pointer, omend jeg ikke er enig. Jeg synes pladen er god - og faktisk påfaldende LIDT kedelig, i forhold til at det er en hiphop-plade, som i mine ører nærmest altid er alt for lange...

Anywaaaay, let's have a toast for the scumbags, og se hvad han har at sige:

www.guardian.co.uk/music/mu...

Adam

Kasper Jensen, 10.0 er det samme som 6/6 ...

Bella Thorshave

@Adam: øh, nej.

Thomas Maagaard

@Bella: Begge dele er da en rating på 100%? Så det er akkurat det samme.
Man kan dog argumentere for, at 6/6 er nemmere at opnå, idet 5/6 svarer til 8.3 på en 10/10 skala.
Jeg vil mene, man skal op på 9.2, før det udløser seks stjerner her på siden.

Rune Hausner

Elsker denne debat. Det fede er at jeg overhovedet ikke behøver at høre pladen for at vide at det er noget lårt.. :)

Lariski Agard

Kære Gud, du som er i Himlen,

Er det rigtigt, at jeg bliver brændt levende, hvis jeg kun synes, at Kanye Wests nye skive er fed nok?

Anders Cold

Thomas: Det er netop pointen. 6/6 kan "oversat" dække over en karakter på 92/100 og opefter, grundet den mindre præcision. 6/6 er ikke nødvendigvis et 100% perfekt album, men ihvertfald noget, der nærmer sig meget kraftigt.

Olivar

Det er totalt hykleri at I sammenligner denne karaktergivning med Pitchforks.

På en skala fra 1 til 6 er 6 det perfekte. Det kan da ikke være så forfærdelig svært at se. 6 ud af 6 er det samme som 100%, 10.0/10.0 eller 85.7/85.7. Basic mathematics.

Anders Cold

Olivar: Men hvis du omvendt eksempelvis oversætter karakteren 95/100 til 6-skalaen, får du en karakter på 5.7. Den må du nødvendigvis skulle runde op – ellers ryger matematikken ud af vinduet.

Jens Grelck

@Anders- jep, Olivar - nej.

Thomas Maagaard

Pointen er, at man ikke kan vide, hvor i intervallet karakteren er givet, så helt nøgternt må det være det samme.
At man så selv kan vurdere, at en 10/10 er sværere at opnå og dermed bedre, er jo en anden sag.
Sagen gik på om 6/6 og 10/10 var det samme, hvilket det er (det er jo blot at forlænge en brøk). Og ikke en subjektiv vurdering af den enkelte karakters værdi.

Olivar

Mig bekendt har Pitchforks og Soundvenues karakterskalaer ingen relation til hinanden da det er to selvstændige sider.

Derfor må:

1 stjerne = 1.7
2 stjerner = 3.3
3 stjerner = 5.0
4 stjerner = 6.7
5 stjerner = 8.3
6 stjerner = 10.0

Men lad os nu stoppe med at diskutere matematik da I tydeligvis har andre obskure regnemetoder og i stedet nyde dette fantastiske album som jeg i øvrig giver 6 ud af 6 for at være det bedste hiphop-album siden Madvillainy :).

Anders Cold

Olivar:

Nu bliver det nitpicking, men jeg ville oversætte således:

1 stjerne = 0-1.7
2 stjerner = 1.7-3.3
3 stjerner = 3.3-5.0
4 stjerner = 5.0-6.7
5 stjerner = 6.7-8.3
6 stjerner = 8.3-10.0

Da 6-stjerne-skalaen er så upræcis, og endda heller ikke tillader at man undlader at give nogen stjerner overhovedet, må en karakter nødvendigvis oversættes med et interval, hvis man absolut skulle omregne.

Jeg er enig i at Soundvenues og Pitchforks karakterskalaer ikke bør sammenlignes på den måde, men omregning den måde, Metacritic f.eks. kommer frem til deres "metascores" på.

Jeg mener desuden heller ikke at 6 stjerner nødvendigvis er et 'perfekt' album. Jeg synes eksempelvis at My Bloody Valentines 'Loveless' er noget af det ypperligste, og vil uden tøven kalde det et 6-stjernet album. Jeg bliver alligevel lige irriteret hver gang pickup-nålen krydser trejde nummer, Colm Ó Cíosóigs lille mellemspil 'Touched'. Derfor kan jeg ikke se albummet som perfekt. Men ligesom med 13-skalaen, må der være en "kant".

Forresten:
pitchfork.com/reviews/album...
Svært at oversætte til... øhm... noget som helst, ikke?

Anders Cold

Fuck... jeg har nosset totalt i den der "oversættelse". Se bort fra den. Pointen om at seks-stjernesystemet bør oversættes til intervaller, er dog stadig den, jeg tror på.

Bo Dixen Pedersen

Den her debat har efterhånden fået komiske overtoner.

Anmelderen har på en arbitrær skala som kunne være 2 trins, 3 trins, 6 trins, 10 trins 100 trins googolplex trins valgt at tildele en plade 6 ud af 6 på den skala han nu benyttede. Nogen er enig med ham andre uenige dog ser det ud til at anmelderen blandt anmeldere har tildelt noget som tog man et gennemsnit uanset skalatype ligger godt inden for middelscoren.

Dem som er uenige tuder så over det og nogen tuder så også kunstneren bag pladens personlighed og dem som godt kan lide pladen tuder så over dem som tuder.

tilsidst får vi så lidt metadebat om omsætningsnøgler til forskellige skalaer.

Thorbjørn Kappel Hansen

Enig med Anders. Og umiddelbart ser din oversættelse ganske rigtig ud efter min bedste matematiske overbevisning. Jeg er i øvrigt enig med dem, der mener, at pladen fortjener 6 stjerner, men at 10.0 er i overkanten. Og stop nu med at sige det er det samme, for det er det bestemt ikke. På Pitchfork-skalaen ville jeg nok placere dette album omkring 9.0, og eftersom jeg mener Anders har lavet en god oversættelse mellem Pitchfork og Soundvenue, er de 6 stjerner fortjente.

Anders Cold

Thorbjørn: Ja, men finten er bare at P4Ks skalakurve ikke er lineær. Dvs. et album, som får 6.7-6.8 stykker ville efter et matematisk synspunkt skulle oversættes til 5 stjerner, og det er absolut ikke det albumkvalitetsindtryk, man efterlades med, når man læser en anmeldelse som denne: pitchfork.com/reviews/album...

Netop derfor bør man ikke rode sig ud i sammenligningerne. Skyd mig.

Thomas Toet

Jeg vil sige, jeg mest er på Lauras side her. Synes albummet er ok, men efter mine to første gennemlytninger var der ikke nogen af numrene der havde bidt sig fast endnu. Samtidig synes jeg, 'The College Dropout' var niveauer over dette. Især 10.0 på Pitchforks side ser jeg som en meget image-bevidst vurdering. Det er godt, bevares, men 10.0 og seks ud over det hele? Den er jeg ikke nede med.

Anders Cold

Endnu mere meta: Kristian Leth anmelder anmeldelserne:
http://spredehagl.blogspot.com/

Rasmus Nowak

Lol

Olivar

Hvis albums da bare var formuleret udelukkende i ord så vi undgik disse nuancerede matematiske sammenligninger ville det være meget nemmere at se sig enig i anmeldelsen i stedet for at lade noget så simpelt som et tal definere et albums kvalitet.

Jeg står ved min udregning men forstår dog også godt din betragtning Anders.

Afslutningsvis vil jeg gerne sige at hver gang beatet i Lost in the World sampler POWER i de sidste 35 sekunder så går jeg i en mindre ekstase. Det lyder simpelthen for godt.

Thomas Bjerring

Har I nogensinde hørt dén om manden, der havde så mange rynker i panden, at han måtte skrue hatten på?

Anders Cold

Olivar: Mht. det med ordene, så er der allerede et par danske kulturmedier, som holder sig fra at give en karakter. Det er Geiger og Informations kultursektion. Generelt kan man vel sige, at det at give en karakter i sig selv er poppet. Pøblen vil have et tal, så de let kan forstå og sammenligne.

Thomas: Gnæg.

Sebastian Abrahamsen

Kanyes nye album er the greatest album of all time! Men måske lidt vel meget allitteration i den anmeldelse, nahmean?

Olivar

Anders: Information er også min foretrukne avis :).

Jacob Linde

Har ikke tænkt mig at gå amok over den her diskussion, vil bare gerne lige rose journalisten for et stykke bundsolidt arbejde. Har sjældent set så mange bogstavrim kneppet ind i en anmeldelse! - En fornøjelse!!! Tak for en god læsning.

Olivar

Det opdagede jeg slet ikke da jeg læste den, men hold da op hvor har du ret. Er det mon skrevet i haiku?

Adam

Diskussionen på denne side viser bare hvor latterlig Pitchfork-karaktererne er ... Hvordan ved man, om et album skal have 7.8, 7.9 eller 8.0? Og hvorfor dog gå op i det?

Simon Jarnit

יהודי חייב להיות עם הפוסק שלך זונה כוס של טעם

Annah Ritah S.

Med korte ord vil jeg sige: " comback ", ubeskrivelig interessant, fedt, rhytmisk i sig selv med hans måde at sætte det på hans lyriske opfattelse, amazing work !

Jens Grelck

Efter et par gennemlytninger stilner min begejstring så småt af. I modsætning til mange andre plader, egner denne plade sig ikke til alt for mange gennemlytninger, da i hvert fald jeg bliver hurtigt træt af Kanyes lyd og klichéer.

Lea

Så interessant syntes jeg heller ikke den er. Jeg regnede med en del mere efter alle anmeldelserne. Der er helt klart også nogle rigtig fede og smukke sange på albummet , men det bliver lidt ensformigt. Måske er det bare mig der er i en periode hvor jeg er pisse træt af deprimerende og alvorlige sange, men stadig....lidt for trist. Det ville være fint hvis han varierede lidt mellem mere glade og upbeat sange og så de mere alvorlige sange, for det bliver bare så alvorligt alt sammen.
Men jeg havde også bare så mange forventninger til albummet efter anmeldelserne, og 6 stjerner er måske lige i overkanten?..Men helt sikkert et genialt album når man er trist....

Srividhya

Super album!
Et af hans bedste... kan ikke vente til yeezy´s og jay-z´s "watch my throne" (og selvfølgelig hans næste album)!!

Annah Ritah S.

Hans album har vækket den følelse som gør at musik er det hele værd, specielt i den her genre han har beskæftiget sig med !! Virkelig et fedt album.

Vidunderligt med endnu et album lige om lidt fra ham og så en duo med " The king from Brooklyn " Sygt !!

For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
10 tunge navne Roskilde Festival bør booke Mandag
Se billeder fra Patos Black Cheese Night Part II 11/02
Guide: Modeugefester uden gæstelister 28/01
Pato: Mine seks yndlingsalbum på dansk Fredag
Se billeder fra Soundvenue x 55DSL Fashion Week Party på Charlottenborg 04/02