Girls – charmerende ærlighed

Der er unægteligt noget charmerende over San Francisco-bosatte Girls. Det stod klart efter sidste års debut 'Album', hvis sangmateriale hverken fremstod lyrisk eller kompositorisk genialt, men som alligevel besad en overbevisende ærlighed, der måske var den primære årsag til den særdeles positive kritik. Nu er de ude med ep'en 'Broken Dreams Club', og ærligheden er intakt – et faktum der gør denne kortspiller til et behageligt bekendtskab.

Det er måske fair at anklage åbneren 'Thee Oh So Protective' for at være lidt for gavmild med dens cheesy trommebeat og dansktop-lydende blæsere, men frontmand Cristopher Owens småusikre og ungdommelige vokaludskejelser vender det alligevel til noget positivt, og sangen er således et fint udgangspunkt for resten af ep'en. Og det bliver endnu bedre. Den efterfølgende 'Heartbreaker' udgør nemlig højdepunktet med dens drømmende og sfæriske guitarlyd, der komplimenteres perfekt af en klassisk og overlegen Girls-basgang, der muligvis er udgivelsens bedste detalje. De mere sjælfulde sange har dog naturligvis også fundet vej, heriblandt 'Substance' der handler om, ja, substansen af livet, men vigtigere er dog det smukke titelnummer, der ligeledes hiver fat i livets store spørgsmål over en betagende, guitarbåren komposition.

Højdepunkter er der altså flere af, trods udgivelsens korte længde. Det er derfor en skam, at 'Alright' og albumlukkeren 'Carolina' når at sænke niveauet mod enden, fordi charmen og melodiøsiteten ikke er nær så overvældende her. Det ændrer dog ikke på, at Girls stadig er Girls. Og det er en god ting at være.