Girls – charmerende ærlighed

  • Print
Kunstner
Girls
Titel
Broken Dreams Club
Selskab
True Panther/Playground

Der er unægteligt noget charmerende over San Francisco-bosatte Girls. Det stod klart efter sidste års debut 'Album', hvis sangmateriale hverken fremstod lyrisk eller kompositorisk genialt, men som alligevel besad en overbevisende ærlighed, der måske var den primære årsag til den særdeles positive kritik. Nu er de ude med ep'en 'Broken Dreams Club', og ærligheden er intakt – et faktum der gør denne kortspiller til et behageligt bekendtskab.

Det er måske fair at anklage åbneren 'Thee Oh So Protective' for at være lidt for gavmild med dens cheesy trommebeat og dansktop-lydende blæsere, men frontmand Cristopher Owens småusikre og ungdommelige vokaludskejelser vender det alligevel til noget positivt, og sangen er således et fint udgangspunkt for resten af ep'en. Og det bliver endnu bedre. Den efterfølgende 'Heartbreaker' udgør nemlig højdepunktet med dens drømmende og sfæriske guitarlyd, der komplimenteres perfekt af en klassisk og overlegen Girls-basgang, der muligvis er udgivelsens bedste detalje. De mere sjælfulde sange har dog naturligvis også fundet vej, heriblandt 'Substance' der handler om, ja, substansen af livet, men vigtigere er dog det smukke titelnummer, der ligeledes hiver fat i livets store spørgsmål over en betagende, guitarbåren komposition.

Højdepunkter er der altså flere af, trods udgivelsens korte længde. Det er derfor en skam, at 'Alright' og albumlukkeren 'Carolina' når at sænke niveauet mod enden, fordi charmen og melodiøsiteten ikke er nær så overvældende her. Det ændrer dog ikke på, at Girls stadig er Girls. Og det er en god ting at være.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Jens Grelck

Elsker "Heartbreaker"!

Buster Ask Taudal Andersen

mystisk, jeg synes helt klart at 'carolina' er et langt bedre nummer end 'heartbreaker'!

Pernille Jensen

Jeg elsker også 'Carolina'. Får lige liiidt ekstra sommer hver gang jeg hører ep'en. In your face, snevejr!

Thomas Bjerring

Carolina - fantastisk nummer. Specielt sidste halvdel. Smukt!

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05