Gil Scott-Heron & Jamie xx – en stærk cocktail

Gil Scott-Herons natteravnsfortællinger fra et langt hårdt misbrugsliv på albummet 'I'm New Here' bliver nu smedet sammen med britisk basmusik. Men The xx-medlemmet Jamie 'xx' Smith gør mere end bare at remixe Heron ved at lave lidt om hist og her, som elektronisk musikere ofte forfalder til. Han fortolker det med dubsteppen som redskab.

Legende let overfører Jamie Smith The xx's guitarlyd til synthesizeren, mens han leger med opklip af Herons vokal. Ved første gennemlytning lader det til at skorte på elementer fra originalalbummet. Når albummet har sat sig, bemærker man dog, at sporene efter Heron er mange, men fragmenterede i en sådan grad, at det giver en helt ny mening.

Jeg ville elske at drikke fire liter vand med gamle Gil og bevæge mig natten lang til de dovne dubstep-beats, den markante bas og de mange vokalsamples, som Smith klipper, pitcher og ekkoer. Inspirationerne er mere funky, wonky, Kode9 og Spaceape, end det er buldrende wobble, hvilket gør albummet til en stor fryd at hygge sig med alene hjemme.

Forvandlinger af i forvejen stærke numre som 'I'm New Here' og 'New York Is Killing Me' er imponerende stemningsfulde og tro mod originalerne, uden på nogen måde at lyde som disse. Og bedst som man tror, at The xx's førnævnte signaturlyd, den rumklangstunge guitar, holdes udenfor, mixes den lækkert ind i den housede 'I'll Take Care of U', der lukker 'We're New Here' flot med Herons cut'n'paste-vokal og simple piano-akkorder.