Love Shop – poppet storbymelankoli

Love Shop skal høres i byen. Der skal være gader, lyskryds og mennesker. Så efter at have hørt gruppens nyeste album igennem et par gange derhjemme, går jeg en tur i København med musikken i ørene. Og det giver mening. Ja, timingen kunne nærmest ikke være bedre. Efterår i Danmark, en vindblæst Dronning Louises Bro, lidt solstrejf hist og pist og den første Love Shop-udgivelse i syv år. Og så er den oven i købet virkelig god.

'Frelsens hær' er titlen. Selvfølgelig, fristes man til at sige. For gennem årene har bandet skabt deres eget univers, og denne gang hedder sangene Love Shop'ske ting som 'Memory Babe', 'Mädchen Club' og 'Drømmeslottet'. Tonen er længselsfuld og storbymelankolsk. Melodierne blæses i land af lette synths, guitar og mundharmonika. Det hele er enormt fermt og lækkert produceret. Jens Unmack synger modent og sprødt, bedre end nogensinde faktisk. Musikken er bevægende, og teksterne er gode, ordrige og rundet af en sårbarhed, der virker personlig. Som i den resignerede og meget smukke protestsang 'Dit eget selvmord', hvor Unmack synger: »Jeg ved ikke, om det hjælper, hvis vi slås / For de har fængsler på deres side og kamera på os«.

Kærlighedsballader, ruskende garagerock og klubsange – hvor bandet leget Kraftwerk! – er der også. Og det hele virker. Love Shop har eksisteret siden 1986, og her i 2010 er de stadig relevante og har noget på hjerte. ‘Frelsens Hær’ er dansk popmusik, når det er allerbedst.