Small Black – Brooklyns småmelankolske småbrødre

Elektronisk lo-fi-psych-drømmepop. Selv den mest engagerede genreaktivist får en mental mavepumper, når hun bliver bedt om at beskrive Brooklyn-bandets lyd. Heldigvis fortæller postnummeret i sig selv mere end ovenstående genreforvirring.

På 'New Chain' er kanterne fra sidste års selvbetitlede debut-ep blevet poleret, men det er stadigvæk delay-infiltreret synth, vokaleffekter og trommemaskiner, der er i højsædet. I slipstrømmen fra beslægtede navne som Toro Y Moi og Washed Out flyder Small Black efter som en melankolsk lillebror. Lytteren bliver ligeledes præsenteret for forsanger Josh Koleniks triste vokal i mange forskellige forklædninger, men desværre for sjældent i den rene uberørte røst.

Small Black revolutionerer ikke på nogen måder, men hvad de mangler i originalitet, har de til gengæld i simple melodier og deres selvsikkert eksperimenterende tilgang til deres håndværk. Gennemgående for 'New Chain' er et solidt niveau, hvor ingen af sangene falder igennem. I blandt de mest interessante skæringer er de to første singler 'Photojournalist' og 'Search Party', som begge er yderst lækre popsange, der kan sætte ild i dansegulvet til den slags fede fester, man kun ser billeder fra, men aldrig selv er inviteret til. Imidlertid når albummet dog sit højdepunkt på den indadvendte 'Hydra', der slynger lytteren ud i smukt omsvirrende lydunivers.