Marnie Stern – mere sved, mindre fløde

  • Print
Kunstner
Marnie Stern
Titel
Marnie Stern
Selskab
Kill Rock Stars

Når Brooklyns guitardronning plugger guitaren i forstærkeren, bør man være forberedt på lidt af hvert, eller rettere sagt: Meget af alting. Marnie Sterns tredje, selvbetitlede album er endnu en energisk guitareksplosion. Newyorker-tøsen bevæger sig inden for mathrockens komplekse udtryk, samtidig med at hun sætter et nærmest dødeligt intensitetsniveau akkompagneret af et morbidt højt tempo.

Gennemgående for albummet er, at alle numre indeholder spændende kompositionstekniske krumspring, hvilket gør sangene interessante og uforudsigelige. At amerikaneren er en yderst begavet guitarist, er der ingen tvivl om, men heldigvis forfalder hun ikke til dårlige soloer, men i stedet underbygger hendes guitarspor flot sangenes udtryk. Det udtryk balancerer mellem kontrolleret guitarlir og rendyrket nervøst kaos. Netop her, på denne opspændte stålwire imellem kaos og kontrol, skaber Marnie Stern ren magi.

'Nothing Left' er et pragteksempel på, hvordan hun skaber et fantastisk melodisk ragnarok, hvor guitarerne spiller om kap med de buldrende trommer, og Sterns vokal lyder som fuldblods teenageoprør. Og på årets sejeste titel 'Female Guitar Players Are the New Black' giver hun sine mandlige modstykker baghjul!

Endeligt, efter ni intense numre, fjerner Stern foden fra speederen. Det gør hun på den smukke lukker 'The Things You Notice' – efterladt som en eftertænksom perle på bunden af det rasende hav.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05