Antony and the Johnsons – stadig hjemløs

  • Print
Kunstner
Antony and the Johnsons
Titel
Swanlights
Selskab
Rough Trade/Playground

Hjemløshed. Det er følelsen, der løber som en rød tråd gennem musikken, som Antony Hegarty med den imponerende falsetvokal giver en verden, der oftest viser sig fjendtlig mod det, der er anderledes eller afviger fra normen. Antonys egen kunst viser det flot på coveret, der afbilleder en massakreret udryddelsestruet isbjørn. Med så megen ensomhed og fremmedgørelse er det egentlig pudsigt, at den androgyne sanger har opnået så stor popularitet i Danmark, hvor vi jo desværre ikke har tradition for at hylde outsidere.

Oven på kæmpesuccesen med 'I Am a Bird Now' var det forståeligt, at Antony med det forrige, i øvrigt glimrende, album 'The Crying Light' tog lidt af en sejrsrunde. På 'Swanlights', der er hans mest fragmenterede album hidtil, udforskes nye territorier, og herved undgås stagnationen. Uhyggeligt smukke 'The Great White Ocean' bruger pauser og akustisk guitar med kuldegysende effekt, 'Thank You For Your Love' ender næsten som en opløftende soul-stomper, mens et repetitivt Kraftwerk-lydende keyboard ligger til bunds for, hvad der lyder som improviseret frasering på 'I'm in Love'. De hører alle sammen til blandt de bedste sange, Antony har skabt, og peger dertil i nye retninger. Andre steder er det mere søgende, men stadig tankevækkende, som når han lader Björk stjæle showet på 'Flétta'.

'Swanlights' viser, at forskellighed beriger, og at Antony ikke har fundet hjem endnu. Det skal vi være taknemmelige for.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Thorbjørn Kappel Hansen

Helt klart 5 velfortjente stjerne. Har aldrig været stor fan af Antony Hegarty, men efter jeg hørte albummet på The Guardian har det været på repeat nogle gange.

Rune Hausner

Jeg kan næsten ikke genkende oplevelsen af pladen: Jeg synes at det lyder som en usammenhængende rytmisk fritime på Rudolf Steiner-skolen, og en komplet ufokuseret Antony impro-crooner for at finde den rette cue-tekst, uden det rigtigt lykkedes. Måske er problemet at han er blevet lidt for accepteret og magelig, og derved ikke er desperat nok længere..

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05