Konokone

Det er med rette, når Konokone bryster sig af at være mere end blot endnu et verdensmusikprojekt. Det er et ambitiøst forsøg på at forene 21 kvindelige danske og malinesiske kunstnere i et fælles udtryk.

Projektet kom i stand på initiativ af Solveig Sandnes. Senere sprang prominente navne som Lise Westzynthius, Jomi Massage og Chimes & Bells’ Cæcilie Trier på projektet, der altså også tæller en håndfuld sindssygt dygtige malinesiske kunstnere. Konokone har dermed haft mange og gode kræfter at trække på. Det kan man høre på ‘Hvorfor græder natten fugle?’. De fleste numre er ekstremt dygtigt skruet sammen, og det lykkes i høj grad at forene de to musikkulturer i noget fælles. Det er der kommet nogle flotte, afdæmpede indiefolksange ud af. De danske og malinesiske vokalharmonier og instrumenteringer smyger sig elegant op og ned af hinanden, inden de mødes i noget mere neutralt.

På den måde afspejler tilgangen en kombination af en smuk erkendelse af forskellige kompetencer og en sund anti-essentialistisk opfattelse af kultur. Man kunne indvende, at det hele er lidt for poleret. Det var måske også unødvendigt at tvinge beduinblues-elementer ned i en mere konventionel minimal house-formel, som Konokone gør det på ‘Farafinya’, og som der i forvejen er for mange houseproducere, der gør for tiden.

Trods de indvendinger skal ‘Hvorfor græder nattens fugle?’ have en anbefaling. Det er ambitiøst og personligt. Og når det er bedst, er det virkelig, virkelig godt.