Deerhunter – alternativt rockguf i særklasse

  • Print
Kunstner
Deerhunter
Titel
Halcyon Digest
Selskab
4AD/Playground
Hent albummet:
TDC Play

Hurra for Bradford Cox! Ja, undskyld udbruddet, men få nutidige musikere er i stand til at levere så hudløst personligt og dybt engagerende alternativ rockmusik som den stråtynde, kasserolleklippede Deerhunter-frontmand.

Og ja, jeg ved godt, at der er andre medlemmer af gruppen, og tro mig: De gør det godt. Alligevel er det umuligt ikke at se 'Halcyon Digest' i sammenhæng med ikke bare den formidable 2008-forløber 'Microcastle' men også Cox' soveværelsessoloprojekt Atlas Sound. Og på de nyeste tilføjelser til sangkataloget løber landevindingerne fra begge projekter sammen til et formfuldendt værk, der placerer sig i helt i top af en i forvejen respektindgydende diskografi.

Ganske vist kan man lokalisere enkeltdelene fra shoegazer, mere straight up indierock, hallucinerende drømmepop og nøje udvalgte beat-byggeklodser. Men man glemmer hurtigt alt om genre-labels, når 'Earthquake' sætter sanseapparatet på overarbejde med svævende synth, ringlende guitarakkorder og længselsfuldt susende støj-sløjfer. Og så viser gruppen så ellers sin alsidighed. For vupti, bliver man kastet videre til 'Don't Cry', en ligefrem guitarbasker der – heldigvis! – mislykkes med at gemme sin gyldne melodi væk under et skrattende lo-fi-tæppe.

Netop melodimaterialet er i særklasse på 'Halcyon Digest'. Og ud over de ovenfornævnte skæringer fortjener blandt andet den sødmefulde 'Revival', den aldeles medrivende 'Memory Boy', den mere kompositorisk kantede 'Desire Lines' og den knitrende intime 'Basement Scene' utallige afspilninger. For ikke at tale om den sæbeboble-lette 'Helicopter', den mest ligefremme og formfuldendte melodi Cox endnu har forfattet. Og det siger sgu ikke så lidt!


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Lars Engelbrecht

Selvom han er ret newyorker-agtig, er Bradford Cox altså fra Athens/Atlanta i Georgia.

Rasmus Junge

@lars: du siger noget. fejlen er hermed rettet

Thomas Toet

glæder mig til at høre det. microcastle er for fed

Sebastian Sharif

Thomas - prøv www.npr.org/templates/story... hvis du er nysgerrig eller/og utålmodig :)

kan ikke sige andet at det er fan-fucking-tastic. Ikke at jeg havde forventet mindre fra de eminente singleforløbere.

Anders Baad Mai

Desire Lines kunne godt gå hen og blive et af mine favorit numre fra 2010... sammen med He Would Have Laughed. Flot album!!

Lau Lehrmann

Mere og bedre poppet end Merriwheater Post Pavillion.

Det er en klassisk 60'er-pop skabelon blandet med lidt slacking, men dog mindre end tidligere set fra mr. cox.

"He Would Have Lauhed" ér årets sang

Lau Lehrmann

Slutningen på Desire Lines minder om Pixies No. 13 Baby fra Doolittle

Christian Harring

Perfekt album!

Christian Harring

Coronado kunne meget vel være mit yndlingsnummer i år! Fantastisk.

Lau Lehrmann


Andreas Vestergaard


Mads Paulsen

Jeg synes det er et mesterværk! Fra første sekund i Earthquake og til sidste i He Would Have Laughed overgiver jeg mig fuldstændig! Det er mit yndlingsalbum fra sidste år!
Og jeg stopper nok aldrig med at høre Basement Scene...


Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05