Röyksopp – med store penselstrøg

  • Print
Kunstner
Röyksopp
Titel
Senior
Selskab
EMI
Hent albummet:
TDC Play

Man lytter helt naturligt efter, når Röyksopp giver lyd fra sig. Torbjørn Bundtland og Svein Berge har simpelthen givet verden for mange fremragende numre til, at det er muligt at ignorere dem. Forgængeren 'Junior' betragter jeg dog som nærmest en overspringshandling, men bare rolig, storebror 'Senior gør skaden god igen.

For her har de to norske electronica-ekvilibrister vendt sig indad – ligesom på legendariske 'Melody A.M.' – og søgt dybere ned i de elektroniske vande, end det var tilfældet på den lidt for reklamespot-agtige forgænger. Vokal er der intet af her. Og tak for det. For selv om det var fede artister som Robyn og Lykke Li, der kvidrede på 'Junior', blev de pæne kvindevokaler blandet med den fløjlsbløde electronica og house nærmest muzak-agtig.

'Senior' er anderledes vedkommende. Tag for eksempel den housede 'The Drug': Et pragteksempel på hvor bart man kan kreere et track og stadig levere en stærk melodi. Det samme gælder for den hårdtpumpede 'Tricky Two', som sammen med 'The Drug' skaber en stærk kontrast til albummets resterende numre, der forbliver dystert melankolske. Men med numre som 'The Fear' og 'A Long, Long Way' formår den sindrige duo at binde de to værdier sammen med symbiotisk resultat til følge.

Der bliver stadig malet med store penselstrøg og skabt dansevenlig house, men nordmændene formår samtidig at bevare deres reserverede melankoli, hvorfor den her plade vil fungere for publikum både i høretelefonerne såvel som på natklubben.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Jey

Det var da en anmeldelse af mere positiv karakter, end den Gaffa har postet. Jeg kunne heller ikk forstille mig Röyksopp lave et dårligt album, ærligt sagt. Junior er bestemt deres dårligste, set i forhold til deres første 2 geniale skiver. Men aldrig dårlig dårlig, uden substans dårligt! Damn jeg glæder mig til at høre Senior - The Drug lover kun godt ;D

thomas jensen

forstår ikke helt anmeldelsen. Først jordes Junior, som i mine øjne er glimrende, men argumenterne for bedring på Senior er dårlige. Du eksemplificerer bl.a med den hårdtpumpede Tricky two, som er en forlængelse af det hårdtpumpede Tricky Tricky fra Junior. Hvis det nummer er godt, hvad er der så galt med prologen. Så nævner du house som en ny og velkommen præmis, - den var der masser af på Junior. Jeg har svært ved at se argumenterne for hvorfor, Senior er bedre end Junior, når det du nævner som et plus, præcis er det der gjorde Junior så god!!

Hmmmm. måske det bare der mig der er tungnem!!

Kim Kristensen

Må give Thomas ret.
Det her lugter ikke meget af en anmeldelse. Det er jo kun afsnit 3 der giver indikation af anmeldelse. Alt andet er enten et opgør med tidligere album (afsnit 1 og 2) eller blot en lille afslutning af en kort anmeldelse (afsnit 4).

"Forgængeren 'Junior' betragter jeg dog som nærmest en overspringshandling, men bare rolig, storebror 'Senior gør skaden god igen."
- Er en overspringshandling en skade?

Må indrømme det ikke er meget anmeldelse over denne skrivelse...



Matias Brogård

Kort og godt.

Lige det her er hvorfor gider jeg læse soundvenue og gider betale for det. I stedet for at tag et gratis magasin som gaffa. Tak for en god anmeldelse!

Jens Grelck

Denne anmeldelse skal ikke kritiseres - han har, for at sige det pænt, utrolig meget ret i det han siger. 'Senior' er kort og godt bare en smule bedre end den foregående 'Junior'- der for mig at se også var en anelse for poppet i sit udtryk. Der var simpelthen for lidt substans. For at se bort fra alt det og derimod fokusere på selve hovedemnet, 'Senior', synes jeg helt klart, at man skal tage ud og købe den.

Thorbjørn Kappel Hansen

Jeg må være enig med Jens. Senior er der super meget hold i. Og det er en lækker plade, der helt klart er værd at investere i.
For at fortsætte sammenligningen med Junior: Junior var en fin plade, men lidt for poppet og lidt for overfladisk. Det var som om noget af den dybde, der gør Röyksopps musik så unik, ikke var til stede. Heldigvis er dybden genfundet på Senior.

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05