Professor Green – linedans imellem det søvndyssende og sublime

Nogle gange kan en kunstners inspirationskilder synes så åbenlyse, at det næsten virker overflødigt overhovedet at nævne dem. Derfor burde man vel også helt undlade at slå fast, at Professor Green med al mulig sikkerhed må være en kæmpe fan af Eminem og mentoren Mike Skinner.

Alligevel er det altså næsten umuligt ikke at nævne disse navne i en beskrivelse af Greens debutalbum. For manden er simpelthen det kærlighedsbarn, de to rappere aldrig vil få af naturlige veje.

Men hvad skal man så egentlig med denne flowsikre, nasale cockneyknægt, hvis man bare kan sætte sig ned og vente på, at Z-Trip, Girl Talk eller en tredje mashup-dj får smeltet Eminem og The Streets sammen til én? Et godt svar kunne være, at Professor Green på produktionssiden spiller på så mange heste, at førnævnte hiphop-koryfæer aldrig ville turde give sig i kast med et lignende projekt.

Hiphop, pop, soul, grime, rock og dub står i kø for at komme til på et album, som svinger fra det sublime til det anonymt kedsommelige.

De positive indslag er dog heldigvis i flertal, og numre som den stort anlagte banger 'Oh My God', 'Jungle' og 'Goodnight' overstråler trods alt det indimellem halvblege fyld som den INXS-samplede 'I Need You Tonight' eller den søvnfremkaldende souler 'Where Do We Go'.