Nada Surf

Guderne skal vide, at det ikke var Nada Surfs evigt blåøjede powerpoplyd, der fejlede noget, da deres seneste album udkom for et par år siden. Snarere var deres ellers så sprudlende sange i undertegnedes ører blevet flade og mainstreamsøde. What to do? Jo, man låner da bare nogle andres hits. Sådan synes ræsonnementet bag ‘If I Had a Hi-Fi’ at have været.

På coveralbummet behandler newyorkerne et dusin sange fra så forskellige ophavsmænd (m/k) som The Soft Pack, Kate Bush og Depeche Mode. Især coveret af sidstnævntes ‘Enjoy the Silence’ sætter barren højt, for Nada Surfs version er fremragende og præcis, som man forestiller sig den, hvis sangens oprindelse var hos en flok snottede, ærkeamerikanske collegerockere fremfor de sortklædte britiske synthpoppere.

Spoons svada mod en af pladeselskabet Elektras eks-bosser ‘The Agony of Laffitte’ er et indforstået morsomt sangvalg, fordi Nada Surf i sin tid sloges med selvsamme selskab. Højdepunkterne tæller også den velvalgte albumåbner ‘Electrocution’ fra den grusomt oversete The Mice-frontmand Bill Fox og den lige så obskure spansksprogede ‘Evolución’ fra Mercromina.

Der er åbenlyst lagt lige så meget eftertanke i den helt mixtape-agtige trackliste som i udførslen. Arthur Russells ‘Janine’ lægger eksempelvis fornemt op til Dwight Twilley’s ‘You Were So Warm’, med puslespilsbrik-matchende lyrik. Budskabet siver ind: Dette er 100% con amore og ikke blot tilfældige indspilninger slasket sammen for adspredelsens skyld inden bandets næste rigtige udspil. Derfor er udeladelsen af Nada Surfs tidligere covernumre, eksempelvis af Pixies’ ‘Where Is My Mind?’, også forståelig og tilgivelig.