M.I.A. – bedst i de simple stunder

Kunstner M.I.A.	Titel /\/\ /\ Y /\
Selskab XL/Playground	Hent albummet:

En pladepause på tre år og et nyfødt barn har ikke kureret Maya Arulpragasams trang til provokation og politiske paroler.

Den bidske bitch er hverken blevet blød eller mindre bramfri, siden vi sidst hørte fra hende – og hvis ikke musikvideoen til singleforløberen ’Born Free’ overbeviste om det, behøver man bare lytte til få sekunder af hendes tredje opus '/\/\ /\ Y /\'.

»Connected to the Internet, connected to the Google, connected to the government«, messes der på introen 'The Message', som både sætter politik på agendaen og albummets tema om det moderne informationssamfund på plads fra start.

Herfra lukker den britisk fødte srilankaner lytteren ind i et støjende stemningsunivers og kaotiske lydkulisser, hvor den excentriske electro hersker mere enerådende end det var tilfældet på den globalt gyngede forgænger 'Kala'.

Desværre har de elektronisk støjende elementer og manipulerede motorsavslyde det med at fylde for meget og lyde forcerede eller bare overproducerede, som eksempelvis på den enerverende 'Teqkilla'.

Så lyder det langt bedre, når poppen får frit spil på singlen 'XXXO' og enkle reggae-rytmer rammer plet på 'It Takes a Muscle', eller når der er dyb bas og dystopisk dub på 'Space' og 'Lovalot', som samtidig er skelsættende i sin subjektive skildring af terror. Et stærkt bevis på at M.I.A. har valgt en klar og kompromisløs linje på et manifesterende udspil, som dog også er hendes mest middelmådige til dato.

En fokuseret plade, der paradoksalt nok er bedst i sine simple stunder og desværre aldrig tager det fulde pop-skridt.