Danger Mouse & Sparklehorse – dragende mørk mani

Har du været uartig, så har du måske smuglyttet til 'Dark Night of the Soul', et album- og fotobogssamarbejde mellem Danger Mouse, den nu afdøde Sparklehorse-bagmand Mark Linkous og David Lynch. Bog og album skulle være udgivet midt i 2009, men på grund af uenigheder mellem Danger Mouse og EMI opgav trioen at udgive albummet officielt og leakede det i stedet på nettet. Nu er albummet udgivet officielt, og med prominente vokaler fra blandt andre Wayne Coyne, Nina Persson, Iggy Pop, James Mercer og Julian Casablancas er der grund til at spærre ørerne vidt ud.

Danger Mouse og Linkous har på imponerende vis smeltet deres musikalske kendetegn sammen til en bastant enhed på albummets 13 numre. Danger Mouses bløde produktion flyder poppet og herligt småneurotisk, mens en musikalsk eventyrlyst mellem punk, psykedelisk rock, pop, folk og country styres potent af Linkous. I både tekst og lyd hænger en løs sammensat narrativ form, der vækker minder om såvel Sparklehorses tidligere udgivelser og Lynchs surreelle universer. Det er dragende, stemningsmættet og giver lytteren rum til eftertænksomhed.

'Dark Night of the Soul' er mystisk, manisk og mørk men har samtidig en imødekommende, radiovenlig fernis, der overtaler en til at lytte igen og igen. 'Revenge' med Wayne Coyne, 'Little Girl' med Casablancas, 'Pain' med Iggy Pop og titelsangen med Vic Chesnut beviser albummets tematiske alsidighed og er samtidig perler, der hamrer albummets pointe fast: At det mørke og maniske også kan være betagende.