Wolf Parade – desperat popfinesse

  • Print
Kunstner
Wolf Parade
Titel
EXPO 86
Selskab
Sub Pop/Target

Det er fem år siden, det canadiske indieband Wolf Parade udgav deres meget roste debutalbum 'Apologies to the Queen Mary' med det perfekte åbningsnummer 'You Are a Runner and I Am My Father's Son'. Personligt blev jeg dengang blæst væk af bandets evne til at kombinere et desperat og skramlet udtryk med en perfekt popmelodi. Det lød som om, lortet var ved at falde sammen om ørerne på dem, men man kunne alligevel ikke lade være med at nynne med. Den evne til at binde et hektisk kludetæppe af forskellige lyde og mislyde sammen med en simpel popmelodi har bandet stadig intakt på deres tredje album 'Expo 86'.

Det begynder ellers en anelse tvivlsomt. 'Cloud Shadow on the Mountain' bærer præg af alt for meget guitarlir, der får nummeret til at lyde som et poppet frikvarter for metalbandet System of a Down. Den efterfølgende 'Palm Road' er bedre og mere Wolf Parade, som man kender dem. Her får de perfekt forvrængede guitarer følgeskab af diverse synth-baserede indfald. I samme familie befinder den iørefaldende 'Little Golden Age' sig. Lidt lækker synthesizer, lidt fræk guitar-distortion og en melodi der hurtigt sætter sig fast. Allergladest er jeg dog for den seks minutter lange 'Cave-o-sapien', der lukker og slukker for albummet. Her går råbekor, et The Strokes-agtigt vers og et fandens catchy omkvæd op i en højere enhed.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Anders Baad Mai

I forhold til At Mount Zoomer, er dette et dejligt stort skridt tilbage mod Queen Mary, som jeg var/er så glad for.
Spencer Krug viser virkelig storhed med sine tekster, i denne omgang. Et fandens godt album!

jimmie madsen

Et sindsygt sprudlende album, der er rodet på den helt gode måde. Kræver en del gennemlytninger før det hele giver mening, men så er det satme også sejt. Hvert eneste nummer har charme, og det perfekte album til at give sommeren lidt 'tråd' til cykelturene. BOW!

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05