Janelle Monáe – overvældende talentfuld

  • Print
Kunstner
Janelle Monáe
Titel
The ArchAndroid
Selskab
Bad Boy/Warner
Hent albummet:
TDC Play

Imens vi venter på, at Lady Gaga og M.I.A. går ned i flammer i en episk catfight om rollen som popmusikkens ukronede betvinger, giver Janelle Monáe os kam til den afro, de fleste af os kun kan drømme om.

Med et svimlende ambitionsniveau præsenterer den 24-årige sangerinde et knap 70 minutter langt konceptalbum om alter egoet Cindi Mayweather, der lever blandt androider i storbyen Metropolis. Eller noget i den dur. Heldigvis fungerer albummet musikalsk set komplet uafhængigt af koncepttanken, og tilbage står vi med en overvældende talentfuld sangerinde, der har præsteret et brag af en skizofren rundflyvning i soul, funk, r'n'b og småpsykedelisk pop.

Hun er blevet kaldt det kvindelige modstykke til André 3000, og når man lytter til nærmest flabet catchy popsange som 'Tightrope' og 'Cold War', er det ikke svært at forstå. På den helt sublime 'Locked Inside' låner hun intet mindre end det indledende tromme-fill fra 'Rock With You', imens den storslåede 'Mushrooms & Roses' ikke er bleg for at vække minder om Funkadelics guitarflænsende 'Maggot Brain'.
 
Of Montreals malplacerede gæsteoptræden på 'Make the Bus' er eneste skamplet på en ellers noget nær perfekt albumoplevelse. For Monáe er lyden af en tid, hvor popstjernestatus ikke blev målt på, hvor mange mennesker, der blev pløkket ned i ens musikvideo. Hun er talent i sin pureste, mest bjergtagende og vidunderlige form og er helt sikkert kommet for at blive.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Jeppe Morgenthaler

Fo shiz. Bedste popalbum i 2010, indtil videre. Ku' ikke være mere enig i anmeldelsen.

Sarah Schannong

Så enig i anmeldelsen - alle bør virkelig, virkelig høre det her album!

holdhold

Virkelig en dejlig plade! Kom totalt ud af det blå... Ret fedt når det sker

Lisa Ryberg

Hun er en af de mest betydningsfulde afroamerikanske kunstnere indenfor de sidste 100 år. No doubt about it. Et helstøbt album.

Bo Dixen Pedersen

Det er vel heller ikke helt uden grund hun bliver kaldt den kvindelige André 3000 især når man ser denne kortfilms musikvideo:

www.youtube.com/watch?v=LHg...

Asha Terne

uh har først fået hørt albummet nu - det er jo svimlende fedt, sejt, cool og gigantisk lækkert.

Johanne Legarth Ryge

Soundtrack of my summer! Virkelig et smooth album - og hendes koncert på Roskilde toppede! Har så meget respekt for denne her kvinde - hun synger irriterende rent ;-)


Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05