Det Sejler I Effekter – en ond, dyster satan

  • Print
Kunstner
Det Sejler I Effekter
Titel
Den danske sang er en ond, blond Pia
Selskab
Egen udgivelse
Hent albummet:
TDC Play

Det sejler I Effekter har begået en ep, der både fungerer på de små hash-tilrøgede dansegulve og på langs derhjemme i sofaen. Her er dybe stød til mellemgulvet og inspirerende prikken til hjernebarken. Alene titler som 'Hvor er farlige Klaus?' og 'Ude i kommunerne' sætter fantasien i gang.

Men uanset hvad der nu sker ude i kommunerne, og hvor og hvem farlige Klaus nu er, så er det musikken, der løber med opmærksomheden. Over seks numre demonstrerer Det Sejler I Effekter et af de hidtil bedste danske forsøg udi dubstep-genren. Og det med tyk streg under dub.

Den særegne blanding af subsonisk pulserende basgange og tindrende enkle melodistumper med tydelige nik til den jamaicanske dub-arv er sjældent hørt mere fuldendt end på numre som 'Blodprøve' og 'Erobrende løve'. På titelnummeret og 'Insolvens' tager gruppen deres navn lidt for bogstaveligt. Dermed drukner de ellers grundlæggede fine tendenser i for meget delay og brusende støj, hvilket er en skam.

Det Sejler I Effekter har med ep'en dog fortjent opmærksomhed udover landets grænser. Jeg glæder mig til at høre Mary Anne Hobbs brække tungen, når hun skal annoncere de gæve danske dubstep-krigere i BBC-showet 'The Experimental Hour'.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye danske navne 10/01
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister Tirsdag