Bon Homme – sexet synthpop-prins

  • Print
Kunstner
Bon Homme
Titel
Bon Homme
Selskab
Fake Diamond/Sony
Hent albummet:
TDC Play

Lyt til hele 'Bon Homme' her.

Det ville ikke undre mig, hvis Tomas Høffding var frankofil. For det første er der naturligvis den baguette-klingende etikette på WhoMadeWho-bassistens dugfriske soloprojekt. Og for det andet, en både tydelig og selvproklameret kærlighed til de blandede godter fra den franske, elektroniske scene, med alt hvad den indebærer af Daft Punk, Air og Sebastien Tellier. Helt i den rigtige ånd er Bon Hommes electro-poppede debut derfor både sexet, iørefaldende, indtagende og til tider lidt for klistret.

Det er nemlig en lettere glansfuld musiktradition, Høffding har kastet sig ud, der ofte balancerer på grænsen mellem det kitschede og det fantastiske. Heldigvis rammer Bon Homme på størstedelen af debutens ti numre plet, som på den trippende 'Battery Inside Your Arm' og det vanvittigt groovy singleudspil 'Mother', der henrykker med lige dele pulserende bas, glitrende synths og Høffdings varme falset. Livlige og legesyge produktioner med masser af charme, blink i øjet og electro-finesse.

Enkelte steder kammer det hele dog over og bliver lige lovligt klæbrigt, som på den ophøjede sukker-ballade 'Heaviest Flower of Europe'. Hovedpersonen mister dog aldrig taget og viser også alsidighed med den dejligt drømmende, men noget Air-klingende afrunder 'Could Be Your Daughter'.

Høffdings kælende vokal er konstant i fokus og giver hele albummet igennem et kækt ekstra bid til de elektroniske produktioner. Så selv om Sebastien Tellier har patent på at være Frankrigs sexede synthpop-prins, rækker titlen ikke helt til Danmark, hvor Bon Homme burde være førstevalg til tronen.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
jimmie madsen

BON HOMME Releasefest @ FLÆSK!
Nu på lørdag (d.29/5).

Tilmeld event her:
www.facebook.com/jimmie.mad...

Mega fest og gratis dåser - Kom og råb skål!
Glæder os til at se jer til FLÆSK.

For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01
Se billeder fra Soundvenue x 55DSL Fashion Week Party på Charlottenborg 04/02