Tame Impala – lyden af solskin og luft under vingerne

  • Print
Kunstner
Tame Impala
Titel
InnerSpeaker
Selskab
Modular/Import
Hent albummet:
TDC Play

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har haft lyst til at bide i en ny plade, bare for at se om den smager lige så godt, som den lyder. Men det var før, jeg fik fingrene i australske Tame Impalas debutalbum. 

Det er ganske enkelt lyden af solskin og luft under vingerne, og det er svært ikke at give sig hen til harmonibårne perler som den underspillede åbner 'It Is Not Meant to Be', førstesinglen 'Solitude Is Bliss' og den suverænt smukke 'Alter Ego'. Her afløses ungdommelig udlængsel og melankoli helt ubesværet af ekstatisk lykkefølelse og dagdrømmerier, der aldrig kommer til at lyde som en pastiche på bandets åbenlyse inspirationskilder i 60'ernes psykedeliske rock. Og det selv om der på ‘Island Walking’ pustes nyt liv i Jimi Hendrix's klassiker 'Manic Depression', imens der på 'Bold Arrow of Time' sendes tung, tung kærlighed til de gamle stoner-koryfæer i Blue Cheer.

Eneste anke er faktisk den instrumentale 'Jeremy's Storm', der virker for skitseagtig i selskab med albummets andre langt mere vellykkede kludetæpper af melodier og harmonier – der eksekveres helt eminent på den monumentale 'Runways, Houses, City, Clouds', hvor den blytunge syreguitar møder engleblide melodier. Så prøver jeg alligevel at holde mit mundvand for mig selv og lade være med at bide i en af de stærkeste debutplader, jeg har hørt meget længe.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Anders Cold

Sviiiinegodt album!

Lau Lehrmann

Det bedste jeg, indtil videre, har hørt i år!


De har formået at en binde en tråd imellem 1968-2010

Jonas Toft

Enig... virkelig en lille perle af et album, de har præsteret. afslutningsnummeret bliver da heller ikke meget federe og ubesværet...

Lau Lehrmann

men modsat anmelderen, synes jeg faktisk at den instrumentale "Jeremy Storm" er noget af det bedste på albummet. Repitativt smukt.

http://www.myspace.com/tameimpala

Anders Baad Mai

Jeg tilslutter mig koret, for dette er i sandhed et af de bedste album i år. Og det siger ikke så lidt, for indtil videre har 2010 været yderst tilfredsstillende.

"And I thought they could cure his disease/ but in all honesty/ he didn't have a
hope in hell/ now we'll never see him move". Flot album

Lau Lehrmann


Christian Harring

Denne skive har jeg lyttet enormt meget til på det sidste og jeg må erklære mig enig med anmelderen på flere punkter. Det er virkelig lyden af solskin og luft under vingerne - for katten hvor er det fedt! Derudover synes jeg også at Jeremy's Storm virker en smule skitseagtig i forhold til de andre numre, men stadig et virkelig godt nummer.


Anders Cold


Kim Mosegaard


Mads Birkekær


For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01
Se billeder fra Soundvenue x 55DSL Fashion Week Party på Charlottenborg 04/02