Ellen Allien – en kunstner bliver voksen

Nyt årti, nye veje? Måske er det sådan, Ellen Allien har tænkt forud for sit femte soloudspil. Et er i hvert fald sikkert: Den lettere kølige og kantede minimal techno, Ellen Allien gav liv til på 'Sool' fra 2008, har hun kastet over bord til fordel for et varmere og et langt mere varieret lydbillede, der ikke er helt så funderet omkring technoen.

Ikke desto mindre tager labelbossen på pladens første tredjedel afsæt i det elektroniske farvand med nogle fine og minimale skæringer tilsat hviskende sart vokal. Højdepunkter som 'Our Utopie' og 'Ever' begejstrer med stramt skåret techno, som fremadstormede og smukt arrangeret bobler af glæde og fremdrift indkapslet af klokkespil.

Herpå skifter tyskeren retning med 'Sun the Rain', der mest af alt minder om let og sart synthpop skåret over en forholdsvis simpel melodi med Alliens vokal langt fremme i lydbilledet. På 'You' skrues der yderligere op for indie-faktoren med guitar, pop-vokal og catchy omkvæd, og dansegulvet bliver for en stund tilsidesat for sød søndagsmusik.

'Dust' byder på flere udsøgte momenter, men man savner en smule sammenhængskraft og klarhed. Om pladen er et udtryk for, at Allien er ved at blive voksen, vides ikke, men det bærer præg af en lyst til at gå andre veje, og det er efter alt at dømme et personligt album – dog med det resultat til følge at hun placerer sig mellem flere stole.