The Black Keys – tamme bluestigre

  • Print
Kunstner
The Black Keys
Titel
Brothers
Selskab
Fat Possum/Bonnier Amigo
Hent albummet:
TDC Play

Ovenpå svinkeærinder med raprock-projektet Blakroc, et soloalbum og Patrick Carneys eventyr med bandet Drummer er det beskidte bluesrock-makkerpar endelig tilbage med deres sjette langspiller. Og det lover godt, når 'Everlasting Light' med sit insisterende, huggende drive og Auerbachs blændende sjælfulde falsetvokal kickstarter albummet. Men allerede få numre længere inde, begynder duoens blånede soulrock desværre så småt at kede.

Besøget i de legendariske Muscle Shoals-studier i Alabama, hvor Aretha Franklin og The Staple Singers slog deres folder for en halv menneskealder siden, har barberet duoens viltre rockskægstubbe af og rundet kanterne lidt. Det fungerer lækkert på for eksempel 'I'm Not the One', men det undskylder omvendt ikke, at alle albummets guitarsoli effektivt er tæmmet til at være sangfortyndende tomgangslir.
 
Efterlysningsplakaterne kalder derfor især på den rå energi, som kun gik Eyjafjallajökull-amok få gange på tidligere album, men som altid pulserede varmblodigt under den størknede jordskorpe. Håndværket er dog svært at brokke sig over. Den hjemmegjorte produktion er pivsej, omend man kan fundere over, hvordan Auerbach mon vil genskabe lag-på-lag-guitarerne i live-situationen, når han kun kan håndtere en af gangen.

Den ærgerlige konklusion er, at The Black Keys har begået et album, som hviler trygt i egen mudrede moderkage, og som ikke rigtigt vil videre. Det er blues-indavl af en skuffe, som man ikke ville vente sig fra folk, hvis kæphest netop har været at give den udasede genre et velplantet spark i DNA-suppen.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
lasse

lag på lag guitar har Black Keys brugt siden the moan,
så mon ikke de også klarer den live på denne plade.




Thomas

Jeg kunne ikke være mere uenig i alt hvad der står i denne anmeldelse.......

Rasmus H.S. Andersen

Min personlige karakter til denne plade er 6 ud af 6. Jeg hørte for første gang om the Black Keys i foråret, da deres plade udkom. Der viste en ven mig deres live-optræden på Letterman, hvor de spillede "Tighten Up". Der var jeg ikke just imponeret - jeg synes det var godt - men ikke noget specielt. Da jeg en måned senere gik i Stereo Studio for at købe plader for 300 kroner til min nye pladespiller, så tog jeg chancen og købte deres plade for 99 kr..
Da jeg satte den på herhjemme blev jeg kun positivt overrasket. Måske var det fordi at "Brothers" passer godt til en pladespiller - her tænker jeg på deres beskidte og retro lyd, der om end bliver mere retro på en pladespiller - eller måske var det fordi at jeg ingen forventning havde til den. Ihvertfald ligger pladen på hylden, og glæder sig over sin gode karakterer.

Mine yndlingsnumre er Ten Cent Pistol, Tighten up, Everlasting Light, Next Girl og the Only One. Men resten er også rigtig, rigtig godt.

Hvis jeg havde chancen, så ville jeg udnævne dette album til "2010's bedste album", for jeg synes, at deres håndarbejde er mere end velsolidt, og deres 'sound' er beskidt på den rigtige måde...
Vh
Rasmus A.

Andreas Elbke Mortensen

Jeg fatter ikke at i kan finde på at give sådan et dejligt album en så latterlig karakter... 5/6 som et minimum!

Peter Kure

Må også tilslutte mig de kritiske røster. Jeg giver anmelderen 1/6, og bandet 5/6. Det er sgu en dårlig anmeldelse.. Undskyld den meget ukonstruktive kritik. Men det er fandme et dårligt stykke arbejde.

Martin Ljungstrøm Nielsen

fede kommentarer, er spændt på at høre dem igennem efter at havde kommet forbi Tighten Up vilkårligt idag.

Lau Lehrmann


Mikkel Lützen


Piotr Duda-Dziewierz

Fantastisk plade. Uforståelig anmeldelse.


Mikkel Lützen

Den ligger nummer 2 på Rolling Stones liste over bedste album i 2010

Sebastian Huus

Helt uenig med anmeldelsen. Fantastisk plade.


Robert Who

Hehe. Havde helt glemt denne anmeldelse.
"Brothers" er selvfølgelig en fremragende plade. Sangene blev bedre og bedre for hver gennemlytning og 'Thighten Up', 'Howlin For You', 'Everlasting Light' er gode eksempler på de mest stemningsfyldte og inderlige bluesrock-numre lavet i det nye årtusind. 'Ten Cent Pistol' er et lille atmosfærisk mesterværk i sig selv.

Anmelderen har selvfølgelig helt ret til sin egen mening. Intet diss herfra til Anders Cold.
Meeeeen anmeldelsen er publiceret blot syv dage efter udgivelsen. 'Brothers' er i den grad et af de albums, som kryber sig ind under huden og folder sig ud, når man "lærer det at kende".

Så måske har Anders Cold skiftet mening efterfølgende?


Anders Cold

Jeg har skam ikke skiftet mening. Jeg synes stadig at 'Brothers' er The Black Keys' måske svageste album. Vi får oftest udgivelser nogle uger inden releasedato, så der går en del lyt forud for en vurdering, god som dårlig.

Jeg trøster mig dog ved, at de numre, der foreløbig er sluppet ud fra den kommende 'El Camino' lyder mere rockede end dem på 'Brothers'. Hvis I godt kan lide 'Muscle Shoals-lyden' fra dette album, så er et godt tip at fortsætte med denneher plade: www.soundvenue.com/anmeldel...

God weekend :-)

G

Robert Who

Anders, det er selvfølgelig fair nok.
Det sker bare ofte, at et album gror på en efter et stykke tid, så man holder mere af det. Jeg tror dog, vi er mange, som mener, at 'Brothers' netop er deres hidtil bedste udgivelse.

Og tak for tippet mht. Drive-By Truckers...

Anders Cold

De bedste album er jo netop 'growers' :-)

Andreas Haldbo

En af mine mine bedste venner...


Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05