Diverse kunstnere – blandede bolcher til teenageværelset

  • Print
Kunstner
Diverse kunstnere
Titel
The Twilight Saga: Eclipse
Selskab
Warner

Man kan roligt lukke øjenlågene, for det er ikke ligefrem nogen æstetisk nydelse, der venter, når de slemt retoucherede teenageansigter på omslaget vækker associationer i retning af kvalm amerikansk kulturimperialisme i tomgang.
Til gengæld tegner lydbilledet til den tredje af de populære 'The Twilight Saga'-film anderledes opmuntrende med orkestre som Vampire Weekend, Band of Horses og Fanfarlo. Alle orkestre som kan gøre det lidt mere legitimt at investere i et lydspor til en lidt for blankpoleret og kasseklingende metervarefilm frisk fra transportbåndet.

Heldigvis er man blevet overrasket før, og udfaldet er da også mere hæderligt end frygtet. The Dead Weather leverer noget, der minder om et gotisk ravneskrig fra trætoppene, mens Eastern Conference Champions præsterer at give de købelystne teenagehjerter en ujævn hvilepuls med deres forvrængede soniske kraftudladning. Og så bider Florence and the Machine for alvor tænderne sammen med en stilsikker og monstrøs hymne med en oprigtighed, som klæder soundtracket fortrinligt.
Desværre skuffer de normalt så sikre kort: Muse virker uoplagte, Vampire Weekend får aldrig hevet deres bidrag ud fra øvelokalet, og Band of Horses er alt for frelste og tandløse i deres bud på fællesfolkelig singalong. Hvad blev der af musketér-ånden fra 'The Great Salt Lake' og 'Ode to LRC'?

Helhedsindtrykket hæver sig derfor aldrig over det middelmådige, men at en stor gruppe af popvante teenagere trods alt bliver præsenteret for flere formstærke navne, kan man alligevel kun have sympati for.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Rieke Madsen

Jep, med alle de gode kunstere, er det helt sikkert også noget, som jeg skal have fingrene i! Så er jeg sku' lidt ligeglad; hvad en eller anden anmelder har at sige om coveret eller amerikansk kultur!? Haha, jeg hører vel sikkert også lidt til gruppen af 'popvante' teenagere, for; selvfølgelig skal jeg da ind og se filmen.. q;

For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01
Se billeder fra Patos Black Cheese Night Part II I går
Se billeder fra Soundvenue x 55DSL Fashion Week Party på Charlottenborg 04/02