Foals – en slingrende fornøjelse

  • Print
Kunstner
Foals
Titel
Total Life Forever
Selskab
Warner
Hent albummet:
TDC Play

Der vil uden tvivl være delte meninger om den nye Foals-skive. For hvor debuten 'Antidotes' var en af den slags boblende albumoplevelser, hvor de hoppende toner hurtigt samlede sig til en overbevisende enhed, så er briternes opfølger en noget mere slingrende fornøjelse.

Åbningsnummeret 'Blue Blood' illustrerer meget fint albummets ambitioner og indbyggede modsætninger. Introen lyder grangiveligt som Fleet Foxes med følsomt guitarakkompagnement og frontmand Yannis Philippakis' sårbare røst. Men heldigvis rykker gruppen hurtigt videre til mere vante græsgange i omkvædet, hvor der råbesynges til den store guldmedalje, mens guitar, bas, trommer og lidt trutteri skaber et boblende rytmisk kludetæppe.

Derved er lytterens lykke dog ikke gjort, for en lille håndfuld af albummets 11 sange – eksempelvis den småtrivielle 'Miami' og det underlige anthem-agtige titelnummer – lider af lidt for ferske melodilinjer og en enslydende vandkæmmet produktion. Man fornemmer gruppens behov for, at der skal ske noget nyt, men samtidig er det svært at falde på halen over det relativt polerede lydbillede.

Så er der mere gang i sagerne på den rendyrket poppede single 'This Orient', der har et omkvæd, et gennemsnitligt indieband vil slå ihjel for, '2 Trees'' sitrende nærvær og især den episke 'Spanish Sahara', der i løbet af knap syv minutter bevæger sig fra sagte sangforedrag til en overvældende piblende strøm af kompositoriske og producermæssige krumspring af den slags, som man har lyst til at genlytte igen og igen for at finde nye iørefaldende detaljer.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Danni Meinby Pedersen

>den småtrivielle 'Miami' <

What...

What!

WHAT!?!?!?!

Årets cooleste sang, med det møgfedeste omkvæd.

Syns det er en pisse fed plade, og glææææder mig til at få min limited edition udgivels emed posten.

5/6 herfra.

Alexander Julin

ja, miami er virkelig en vild popsang.. Synes desværre heller ikke selv at alle sangene er lige fede..

Kristoffer F

"det underlige anthem-agtige titelnummer"
What...
What!
WHAT???

Er da helt klart et af albummets højdepunkter. Ligesom "Miami"..

Jonas Toft

What what!....in the butt. www.youtube.com/watch?v=fbG...

Thomas Toet

Glæder mig til at høre den. Antidotes var musikåret 2008s klart bedste album.

Martin Ljungstrøm Nielsen

black gold opkaldt efter vor sorte guld heh

Thomas Fænø Mondrup

2 Trees virkelig genial!! Fed skive, klart...!

Alex Hansen

Jeg har endnu ikke hørt hele albummet ordentligt igennem, men 'Spanish Sahara' giver mig kuldegysninger på den fede måde...! Albummet er noget helt andet end "Antidotes", men jeg er glad for, at de flere steder har beholdt de nærmest hakkende guitarer. Og så er Yannis skæve vokal ganske charmerende :)
Ltd. udgaven kommer dog i en ganske fin æske. Er spændt på at høre, hvad der gemmer sig på disc nr. 2!
Og så må de da gerne lægge vejen forbi Roskilde!!

@Buster: Der findes en 2-Disc udgave af "Antidotes", hvor de på disc 2 har samlet 'Hummer', 'Astronauts 'n All', 'Mathletics' og 'Big Big Love (Fig.1)', samt nogle numre fra en liveoptræden... Ganske vist ikke b-sider, men et fint supplement til det egentlige album!

Annah Ritah S.

Helt igennem en af 2010 årets bedste album !!! Det anderledes og dog har de holdt deres unikke måde at spille musik på, Idylisk, smukt, facinerende, melankolsk og dog dansevenligt er det. Er skuffet over de 2 ekstra stjerner albummet ikke fået, Eerj det er fedt.


For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01
Se billeder fra Soundvenue x 55DSL Fashion Week Party på Charlottenborg 04/02