Crystal Castles – punknerven er væk

  • Print
Kunstner
Crystal Castles
Titel
Crystal Castles (2010)
Selskab
Universal

Det er hårdt sagt, men den sitrende, livsnødvendige nerve, der strømmede gennem Crystal Castles' debutalbum, synes nu mindre pulserende. Punkens iltre indfald og selvfølgelig Alice Glass' desperate vokaler er tonet gevaldigt ned til fordel for et langt mere harmonisk og drømmende synthpop-univers.

Ja ok, det hele starter egentlig lige så skizofrent, som det skal i selskab med de to canadiere. 'Fainting Spells' lægger for med ren horrorpunk, mens singlen 'Celestica' viser duoen fra deres mest poppede side. Her er det en drømmende synth-tåge, der indhyller Glass' vokal, så Ladytron lurer i kulissen. Drømmen slutter dog brat, når 'Doe Deer' igen skruer op for punken og leverer halvandet minuts lo-fi-smadder – på den gode måde, for få larmer så charmerende.

Crystal Castles er dog stadig bedst, når yderpolerne blander blod. Når Glass udkrænger sin pinte sjæl over Ethan Kaths tørre beats og ringlende synth-kompositioner. Og det er lige, hvad de gør på albummets klart bedste track 'Baptism', der straks indvier enhver i duoens dragende univers.

Men så er det også slut. Resten af albummet er næsten kun Kath i nørdehjørnet, hvor han skruer melodiske små sager sammen og fra tid til anden klipper og klistrer (Glass'?) vokalbidder ind. Det er bestemt ikke dårligt. Specielt 'Empathy' og 'Suffocation' er stærke beat-tunge sager. Men selv om uhyggen lurer, så siver albummet stille og roligt ud i underlægningsmusik. Og det klæder ikke den ellers så kompromisløse duo.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Annah Ritah S.

Nok det eneste såkaldt " electronica punk rock album jeg syntes er formidabel godt .. Først for 2 dage siden fik jeg mig selv til at lytte til det intenst iiiih så mange fede numre mand !!!


For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01
Se billeder fra Soundvenue x 55DSL Fashion Week Party på Charlottenborg 04/02
Her er februars 15 bedste koncerter 01/02