Caribou – videre til dansemusikken

  • Print
Kunstner
Caribou
Titel
Swim
Selskab
City Slang/Bonnier Amigo

Hypen om canadiske Dan Snaiths Caribou-projekt tog for alvor fart med hans forrige album 'Andorra', der imponerede både pladekøbere, kritikere og The Flaming Lips, der bad Snaith om at optræde, da de kuraterede 2009-udgaven af ATP-festivalens New York-afdeling. Det gjorde Snaith med et 15 mand stort line-up af folk som Sun Ras gamle saxofonist, Junior Boys' Jeremy Greenspan og Kieran Hebden alias Four Tet.

Men netop som man troede, at han dermed havde taget sin psychede, semi-elektroniske folkpop et skridt videre, er han gået ti-tyve skridt i den modsatte retning. Han har sat sig hjem i kælderen og produceret en forholdsvis straight, tilbagelænet, men dansabel og poppet electrohouse-plade.

Man kan imidlertidig stadig høre, at Snaith har været vant til at lave noget helt andet. Hans 4/4-pop gør ikke de store krumspring, og den er alt andet end spraglet, men den er alligevel mere organisk og ikke mindst mindre glat, end det ellers efterhånden er blevet standarden for electrohouse-genren.

Hvis man forventer og glæder sig til endnu et kulørt psychpop-værk, er der risiko for at blive skuffet. Hvis man derimod ikke har noget imod at groove til velskrevet og -produceret dansemusik, er 'Swim' er godt alternativ til al den rædselsfulde reklamehouse, man risikerer at løbe ind i for tiden.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Thomas Bjerring

Ren fedmolade! Glæder mig helt sindssygt til at fingrene i den...

Thomas Fænø Mondrup

Minder lidt om Kiss Kiss Kiss' cover

Sebastian Sharif

meget endda, nu du siger det

Anders Cold

Jeg tror ikke der er nogen sammenhæng mellem de to covers. Kiss Kiss Kiss var ude før Caribou.

Thomas Fænø Mondrup

Næhh, ingen sammenhæng.. Bare lidt sjovt:)

Asha Terne

Den plade fortjener mere end fire stjerner. Glimtende perler på række. Er tosset med Hannibal...

Thomas Bjerring

"Jamelia"... *mums*

F

ja. 4 stjerner er da lidt i underkanten for sådan en lækkerness. om man havde forventet noget psyched eller ej, synes jeg ikke pladen skal vurderes i den sammenhæng.

Thomas Toet

Synes også, det er et mega godt album, men kan godt følge anmelderen mht. karaktergivning og redegørelse derfor - generelt synes jeg, denne anmelder er en nærmest perfekt vejleder for, hvilke album man (i mine øjne i hvert fald) bør investere penge i. Ydermere synes jeg også, 'Swim' er lidt for uoriginalt et værk at give fem eller seks stjerner. Det er måske en billig sammenligning, men det virker meget som om Caribou har hørt utrolig meget Arthur Russell, mens han har lavet dette album. Jeg tænker især på numrene 'Odessa' og 'Leave House'. Mega fede, men som snydt ud af næsen på Arthur Russell.

the Emperor of Antarctica

@ Eim : Caribou udkom start april - KKK 1. Marts (designet i Januar) --- så hvis nogen sku ha været inspireret er det den anden vej rundt -- men det tror jeg ikke det er casen at Caribou har kopieret mig, der er tale om et så gængst geometrisk fænomen ... de to covers har ikke nogen visuel opbygning tilfælles udover at bl.a. bestå af en meget stor cirkel på et cover, det kan jeg finde dig et par tusind flere covers der benytter sig af, f.eks samtlige clearsleeve lp'er gennem tiderne - af... derudover sucker det her cover caribou i forhold til mit.

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05