Free Energy – let the good times roll

Fra Thin Lizzys 'The Boys Are Back in Town' til Weezers 'Buddy Holly' og Surfer Bloods 'Swim'. Den perfekte powerpop-sang har siden de gæve 70'ere stukket sit glade fjæs frem i ny og næ, og med sangen 'Free Energy' kan bandet af samme navn skrive sig ind i samme stolte tradition. I hvert fald i min bog. For hverken sangen eller bandet er for alle. Mange vil kvæles i de frimodige collegefest-vibes. Andre – heriblandt LCD Soundsystems James Murphy der har produceret albummet – vil tilbede de duellerende, stadionstore guitar-riff, de insisterende koklokker, 'ooh-ooh'-korene og det ørepleasende singalong-potentiale.

Albummet emmer af retrospektiv rock – ikke den progressive men den mere klassiske af slagsen som førnævnte Thin Lizzy var leveringsdygtige i. Og Free Energy har styr på deres pensum. Prøv bare den flabede 'Bang Pop' eller 'Hope Child', der smager af rød sodavand og sommerflirt. Det er drøneffektivt, gungrende catchy, og i modsætning til The Darkness går der ikke pastiche i den. Man kan virkelig mærke en sympatisk kærlighed til 70'ernes ubekymrede tid og toner.

Men fortidsforherligelsen er paradoksalt nok også albummets største akilleshæl. Der er ikke meget nytænkning at spore, og det gør især en anelse ondt på skivens mindre mindeværdige sange. Men når de rammer plet, er Free Energy altså et herligt bekendtskab. Så spil sommeren i møde med en omgang luftguitar, giv hjernen et velfortjent frikvarter og 'let the good times roll'.