Salem Al Fakir – klichéfyldt kludetæppe

Svensk/syriske Salem Al Fakir leverer et kludetæppe af musikalske udtryk og stemninger. Nogen mere vellykkede end andre. 80'er-flashbacket 'Virgin Mary' lyder som om, det kunne have været med på soundtracket til 'Flashdance', og det virker nærmest som en pastiche over popmusikken. Overfriske numre som det calypso-agtige '4 O'Clock' og 'I'm So Happy' er også så klichéfyldte, at det driver ned ad væggene.

Mere interessant er Salem Al Fakir på det Röyksopp-inspirerede nummer 'Red Rock', der med computerforvrænget vokal markerer, at han denne gang ogsa er gået i en mere elektronisk retning. Så meget at der tilmed er et rent elektronisk nummer med på albummet. 'Ignore This' rummer desuden drømmende og stemningsmættede numre som det uhyre behagelige 'Brooklyn Sun' og instrumentalstykket 'Cowboys & Dinosaurs', der kunne udgøre et glimrende stykke filmmusik.

Det virker som om, Salem Al Fakir har svært ved at beslutte sig for, om han vil være mainstream eller eksperimentel. Nogle numre er tilpas tyggegummipoppede til at skræmme indie-folket væk, mens andre er tilpas ukonventionelle til det gængse popøre. At vurdere et album, hvor stilforvirringen i så høj grad er total, er lidt af en udfordring. Men sikkert er det, at det mangler sammenhæng for at fremstå som et helstøbt værk. Til gengæld keder man sig ikke i hans selskab, for man ved aldrig, hvad man kan vente sig af det næste nummer.